Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Franske jøder: »Vi elsker Frankrig, men føler os ikke sikre«

Der blev sunget både »Marseillaisen« og på hebraisk, da Israels premierminister i går besøgte en terrorramt kosherbutik i Paris. Trods fædrelandskærligheden overvejer stadig flere franske jøder at rejse.

Jødiske skoler og synagoger som den her i Marais-kvarteret i Paris bliver nu overvåget og beskyttet af fransk politi og militær. Det sker efter gidseltagningen i det jødiske supermarked Hyper Cacher i udkanten af Paris fredag, hvor fire mistede livet. Foto: Asger Ladefoged
Jødiske skoler og synagoger som den her i Marais-kvarteret i Paris bliver nu overvåget og beskyttet af fransk politi og militær. Det sker efter gidseltagningen i det jødiske supermarked Hyper Cacher i udkanten af Paris fredag, hvor fire mistede livet. Foto: Asger Ladefoged

De færreste kan se noget som helst. Men da folk fornemmer på nervøsiteten hos den mindre hær af politifolk, som har slået op til flere jernringe omkring den jødiske kosherbutik, at noget er på færde, bryder de ud i alsang.

»Israel vil overleve,« lyder det på hebraisk i den isnende kolde vind, der blæser ondt ned ad Avenue de la Porte de Vincennes, efterfulgt af taktfaste tilråb:

»Bibi, Bibi, Bibi!«

Det er den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, som besøger stedet, hvor fire tilfældige kunder i det lokale Hyper Casher-marked fredag blev dræbt af en islamistisk terrorist. Og medlemmerne af kvarterets store jødiske trossamfund benytter i sagens natur lejligheden til endnu en mindehøjtidelighed oven på søndagens gigantiske demonstration.

Men stemningen er markant anderledes. Mens den store »manif« udviklede sig til en demokratisk folkefest, er jøderne både her i det østlige Paris og andre steder i Frankrig bekymrede og vrede over i særlig grad at føle sig som omvandrende skydeskiver pga. deres religion.

»Vi har altid levet godt her. Vi elsker Frankrig. Men det, der skete i fredags, kommer desværre ikke som en overraskelse efter de seneste år. Begivenhederne i Toulouse (hvor jihadisten Mumammed Merah i 2012 bl.a. dræbte tre børn og en lærer i en jødisk skole. red.) var chokerende. Og selv om vi er taknemmelige for politiets fantastiske indsats efter i fredags, er det også rigtigt, at vi ikke følte os ordentligt beskyttet inden da,« siger Marie, en kvinde omkring de 40 år, der er mødt op sammen med sin datter, og tilføjer:

»Det sætter tanker i gang, og jeg må indrømme, at jeg, selv om jeg føler mig lige så fransk som jødisk, overvejer at immigrere til Israel, især for mine børns skyld.«

Masseudvandring truer

Marie står langtfra alene med sine overvejelser. Natan Sharansky, der er formand for organisationen Jewish Agency, vurderede for nylig over for Times of Israel, at 10.000 franske jøder i 2015 vil bosætte sig i det mellemøstlige land, efter at 7.000 af dem sidste år forlod verdens andenstørste diaspora. Og medmindre det lykkes Frankrig at garantere bedre for sine jødiske medborgeres sikkerhed, risikerer landet en masseudvandring på helt op til en kvart million frem mod 2035, forudser Sharansky.

Det er naturligvis først og fremmest frygten for terror, som får stadig flere franske jøder til at flage ud.

Men samtidig føler mange af dem sig som ofre for en ny, generel antisemitisme, der efter Marine Le Pens magtovertagelse i Front National ikke længere er forankret på den yderste højrefløj, og som appellerer til Frankrigs store muslimske befolkning – men ikke kun.

Eksempelvis insisterer den populære komiker Dieudonné M’bala M’bala på at fortælle vittigheder om holocaust. Og når han hævder, at shoahen (hebræisk for holocaust, red.) i den vestlige verden er et lige så tabubelagt emne for satire som tegninger af profeten Muhammed i den islamiske, så kan mange, især unge franskmænd, sagtens følge ham et stykke ad vejen.

Da de franske myndigheder i 2012 nedlagde præventivt fogedforbud mod et show, hvor M’bala M’bala angiveligt ville opføre nye antisemitiske gags, advarede også indflydelsesrige debattører som netavisen Mediaparts chefredaktør, Edwy Plenel, om, at ytringsfriheden var i fare. I øvrigt tyder alt på, at komikeren kan se frem til endnu et retsopgør, efter at han søndag med henvisning til Porte de Vincennes-terroristen i en kryptisk Facebook-opdatering skrev: »Jeg føler mig som Charlie Coulibaly.«

»Ikke kun et fransk problem«

»Vi kalder ham for Diabledonné (»dieu« betyder Gud og »diable« djævel),« forklarer Joaquim med et smil, der ikke når øjnene, tilbage ved kosherbutikken.

Han ser M’bala M’bala som et af de værste men langtfra eneste eksempler på, hvordan nogle meningsdannere fyrer op under fordomme om jødernes rigdom og skjulte magt, hvilket er med til at gøde jorden for vold.

»Men jeg tror egentlig ikke, at det er værre her i Frankrig end andre europæiske lande, måske nærmere tværtimod,« siger Joaquim, der også opfordrer til at skelne mellem flertallet af fredelige franske muslimer og de relativt få ekstreme islamister, der myrder løs på jøder, politifolk og vittighedstegnere.

»Jeg har masser af muslimske venner, og de er lige så bange for jihadisterne som os.«

Alligevel er den unge studerende pessimist, og også han overvejer at emigrere.

»Det er fint, at myndighederne har styrket sikkerheden, men på længere sigt er det ikke løsningen. Man kan jo ikke udstyre hver eneste jøde med en livvagt. Det er fuldstændig vanvittigt, at man i et land som Frankrig har været nødt til at sætte militæret ind. Derfor er det måske bedre at tage konsekvensen, når vi nu har et andet sted at være,« siger Joaquim.

Men det bliver givet fald ikke let, hverken for ham eller Frankrigs øvrige ca. 650.000 jøder.

Da Benjamin Netanyahu er blevet budt velkommen med hebraiske sange og tilråb gjalder også »Marseillaisen« ud over Avenue de la Porte de Vincennes.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.