Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Franske jernbanearbejdere strejker i opgør med Macron

Præsident Macron vil effektivisere togdriften, mens fagforeninger frygter, at det fører til privatisering.

Tirsdag indledte de franske jernbanearbejdere en omfattende strejke i protest mod præsident Emmanuel Macrons planer om at reformere togdriften. EPA/ETIENNE LAURENT
Tirsdag indledte de franske jernbanearbejdere en omfattende strejke i protest mod præsident Emmanuel Macrons planer om at reformere togdriften. EPA/ETIENNE LAURENT

På perronerne rundt om i Frankrig må mange pendlere kigge langt efter deres tog tirsdag og formentlig også i de kommende uger eller måneder.

Tirsdag indledte de franske jernbanearbejdere en omfattende strejke i protest mod præsident Emmanuel Macrons planer om at reformere togdriften.

Næsten hver anden medarbejder ved de franske jernbaner, SNCF, er ikke på arbejde tirsdag.

Det betyder, at mange af de tog, der normalt bringer pendlere fra forstæderne til Paris i morgenmyldretiden, er aflyst.

Også højhastighedstoget TGV er ramt. Kun hver ottende afgang kører som normalt.

Jernbanearbejdernes fire største fagforeninger har opfordret til to dages strejke for hver fem dages arbejde. Det kan komme til at vare tre måneder i alt.

Ifølge de franske fagforeninger handler det ikke kun om tog og jernbaner.

»Vi forsvarer den franske offentlige service, ikke kun jernbanearbejderne,« siger Emmanuel Grondein, chef for Sud Rail, der er en af de fire fagforeninger bag strejken.

En meningsmåling viser imidlertid, at over halvdelen af franskmændene mener, at jernbanearbejdernes strejke er uberettiget.

Præsident Macron har fremlagt planer om at reformere SNCF og gøre togselskabet til en overskudsforretning. Fagforeningerne mener, at han baner vejen for privatisering af togdriften.

De er desuden bange for, at de kan miste garantier om livslang ansættelse, årlige lønstigninger og gode muligheder for tidlig pension.

Hvis Macron vinder kampen mod fagforeningerne, vil det åbne for reformer på blandt andet uddannelsesområdet og pensioner.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.