Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Franske gidseldramaer slut under stor aktion - terrorbrødre dræbt

Samtlige gidseltagere meldes dræbt i to koordinerede politiaktioner.

Politiet evakuerer gidsler ved kosher-supermarkedet i Paris.
Politiet evakuerer gidsler ved kosher-supermarkedet i Paris.

FRANKRIG: De to Kouachi-brødre, der formodes at stå bag terrorangrebet i Paris onsdag samt gidseldramaet nord for hovedstaden fredag, meldes nu dræbt af kilder i politiet. Det gælder også den mand, der formodes at stå bag skyderiet torsdag morgen, hvor en kvindelig betjent blev dræbt, samt gidseldramaet i en jødisk butik i det østlige Paris fredag. Det skriver Le Monde.

Franske specialstyrker gennemførte kort efter klokken 17 to koordinerede angreb og dræbte de tre gidseltagere.

Brødrene Chérif og Said Kouachi havde siden fredag formiddag barikaderet sig på et trykkeri i byen Dammatin-en-Göele nord for Paris sammen med et ukendt antal gidsler.

Brødrene var på flugt efter massakren onsdag på tidsskriftet Charlie Hebdo, hvor 12 blev dræbt.

Samtidig angreb specialstyrker den jødiske butik i kvarteret Porte de Vincennes i det østlige Paris, hvor den afrikanskfødte mand Amedy Coulibaly, der færdedes i de samme radikaliserede kredse som de to brødre, har holdt gidsler.

Der er endnu ikke forlydender om, hvorvidt andre er kommet til skade ved aktionerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.