Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fransk veganer dømt for terror for indlæg om dræbt slagter

Kvinden blev idømt betinget fængsel for en kommentar om en slagter, der blev dræbt i et angreb i sidste uge.

Den 50-årige slagter og far til to Christian Medves var en af de fire personer, der blev dræbt i et angreb i Sydfrankrig fredag i sidste uge.
Den 50-årige slagter og far til to Christian Medves var en af de fire personer, der blev dræbt i et angreb i Sydfrankrig fredag i sidste uge.

En fransk kvinde er blevet idømt en betinget fængselsstraf for at have opfordret til terror ved at skrive på Facebook, at en slagter fik som fortjent, da han blev dræbt i et islamistisk angreb i Sydfrankrig sidste fredag.

Således skrev dyrerettighedsaktivisten om slagterens død, at »retfærdighed var sket fyldest«.

»Okay, så I er chokeret over, at en morder er blevet dræbt af en terrorist. Ikke mig. Jeg har ingen medfølelse for ham,« skrev veganeren i et indlæg på Facebook.

Indlægget blev opfanget af fransk politi mandag aften. Torsdag blev kvinden stillet for en dommer i Saint-Gaudens i det sydvestlige Frankrig, hvor hun blev dømt under Frankrigs strenge antiterrorlovgivning.

Kvinden blev idømt syv måneders betinget fængsel, oplyser den lokale anklager Cecile Deprade.

Ifølge fransk lov kan enhver, der mistænkes for at billige terror eller omtale det positivt, blive straffet. Gør man det på internettet, kan det give op til syv års fængsel og en bøde på op til 100.000 euro - godt 745.000 kroner.

»Jeg kan forstå, at man elsker og forsvarer dyr, men ikke til det punkt, hvor man hader mennesker«, siger advokat Franck Alberti, der er en nær ven af slagterfamilien, til avisen Le Parisien.

Den 50-årige slagter og far til to Christian Medves var en af de fire personer, der blev dræbt i et angreb i Sydfrankrig fredag i sidste uge.

Gerningsmanden blev skudt og dræbt af franske specialstyrker efter et tre timer langt gidseldrama i et supermarked. Den militante gruppe Islamisk Stat har taget skylden for angrebet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.