Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fransk ugeblad: Fillons kone fik millioner uden at arbejde

Det er foragt og kvindehad, siger Francois Fillon, hvis kone beskyldes for at få millionløn uden at arbejde.

Den franske præsidentkandidat Francois Fillon. Arkivfoto.
Den franske præsidentkandidat Francois Fillon. Arkivfoto.

Favoritten til at blive Frankrigs næste præsident, Francois Fillon, er rasende over, at hans kone beskyldes for at have modtaget millioner for arbejde, hun ikke har udført.

Det er det satiriske ugeblad Le Canard Enchaine, som står bag historien.

Bladet skriver, at Penelope Fillon har fået 600.000 euro (knap 4,5 millioner kroner) for at være sin mands sekretær i parlamentet og for at arbejde på et kulturelt tidsskrift.

Men der findes ingen beviser på, at hun nogensinde har udført arbejdet, skriver ugebladet.

- Jeg er rasende over denne for form for foragt og dette kvindehad i denne artikel, siger Fillon til journalister i sin hjemby Bordeaux.

Han er tidligere konservativ premierminister og stiller op ved forårets præsidentvalg for Republikanerne.

Præsidentvalget foregår over to runder - 23. april og 7. maj.

Fillons kone, Penelope, stammer fra Wales. Hun har tidligere fastholdt, at hun ikke blander sig i sin mands politiske arbejde.

Le Canard Enchaine (Den Lænkede And) har tidligere stået bag en række opsigtsvækkende afsløringer af politikere.

Det er ikke ulovligt for et parlamentsmedlem at ansætte et familiemedlem som assistent.

Men beskyldningen om, at hans kone ikke bestilte noget for de mange penge, kan skade Fillons chancer for at blive præsident.

- Jeg indser, at sæsonen for stinkbomber er begyndt, siger han.

Det har hele tiden været forventningen, at Fillon vil gå videre til anden runde af præsidentvalget. Her vil hans modstander ifølge målinger blive den højreradikale Marine Le Pen.

Den socialistiske indenrigsminister, Bruno Le Roux, sagde tidligere onsdag, at beskyldninger er så alvorlige, at Fillon er nødt til at forklare sig over for den franske befolkning.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.