Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fransk minister: Kun tabere i handelskrig med USA

Donald Trumps beslutning om at indføre told på importeret stål og aluminium afføder stor international kritik.

Den franske finansminister mener, at der kun er tabere i en eventuel handelskrig mellem USA og landets handelspartnere. Scanpix/Niklas Halle''n/arkiv
Den franske finansminister mener, at der kun er tabere i en eventuel handelskrig mellem USA og landets handelspartnere. Scanpix/Niklas Halle''n/arkiv

Washington. Der er kun tabere i en eventuel handelskrig mellem USA og stormagtens handelspartnere.

Sådan lyder det fra den franske finansminister, Bruno Le Maire, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen fra den franske regering kommer, efter at USA's præsident sent torsdag aften dansk tid meddelte, at han vil indføre told på importeret stål og aluminium.

Bruno Le Maire siger, at han ærgrer sig over meldingen fra Det Hvide Hus.

- Sammen med vores partnere i EU vil vi vurdere konsekvenserne for vores industrier og blive enige om en passende reaktion, skriver Le Maire på Twitter.

Præsident Donald Trump meddelte torsdag, at han vil indføre en told på 25 procent på importeret stål og 10 procent på aluminium.

EU og andre af USA's handelspartnere havde på forhånd advaret om, at tolden kan udløse en handelskrig.

Og meldingen fra Det Hvide Hus har hurtigt affødt en række andre internationale reaktioner.

EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, åbner i en første kommentar på Twitter for at gå i forhandling med USA.

- EU er en nær allieret af USA, og vi er fortsat af den opfattelse, at EU skal undtages fra disse tiltag, skriver Malmström.

Hun oplyser, at hun vil søge afklaring, når hun allerede på lørdag mødes med USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, i Bruxelles.

I Japan siger udenrigsminister Taro Kono, at det er en "beklagelig" beslutning. Han mener, at det vil have "stor indflydelse" på det økonomiske forhold mellem USA og Japan.

Derudover vil det også influere den globale økonomi, siger ministeren, der nu vil undersøge, hvordan beslutningen påvirker japanske selskaber.

Også i Brasilien forholder man sig skeptisk over for den amerikanske told.

Her lover regeringen, at man vil tage alle nødvendige skridt for at beskytte landets interesser mod Donald Trumps metaltold.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.