Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fransk minister: Italien føler sig forladt af Europa

Valg viser stor skuffelse over EU i Italien, som oplever rekordstort antal migranter, siger europaminister.

Det er slående, hvordan et land som Italien, en af stifterne af EU, er fyldt med skuffelse over Europa, siger den franske europaminister, Nathalie Loiseau, i en kommentar til valget i Italien. Scanpix/Ludovic Marin
Det er slående, hvordan et land som Italien, en af stifterne af EU, er fyldt med skuffelse over Europa, siger den franske europaminister, Nathalie Loiseau, i en kommentar til valget i Italien. Scanpix/Ludovic Marin

De populistiske partiers fremgang ved valget i Italien er et udtryk for, at Italien føler sig »forladt af Europa« midt under en migrantkrise.

Det mener Frankrigs europaminister, Nathalie Loiseau.

Den uortodokse Femstjernebevægelse og det radialt højreorienterede og euroskeptiske parti Ligaen var de største vindere ved søndagens valg.

Det har delvis baggrund i en stor vrede over den fortsatte tilstrømning af migranter til Italien, der kommer sejlende over Middelhavet.

Italien »er det land, som har oplevet den største tilstrømning i dets historie, og det har følt sig alene og forladt af EU«, siger Loiseau til fransk radio.

»Det er slående, hvordan det land, en af stifterne af EU, er fyldt med skuffelse over Europa,« mener hun.

Som ved valg i Frankrig og Tyskland sidste år er det også i Italien gået hårdt ud over de traditionelle partier.

»Det viser, at hen over Europa er de traditionelle partier blevet trætte,« siger Loiseau.

Hun er selv relativt ny i fransk politik. Hun er et af de nye ansigter, som præsident Emmanuel Macron bragte med sig, da han vandt præsidentvalget sidste forår.

Hundredtusinder af migranter og flygtninge fra Afrika og Mellemøsten er de seneste år kommet sejlende til Italien i synkefærdige både og gummibåde. Andre lande i EU har været uvillige til at modtage dem for at lette byrden for Italien.

Men den franske europaminister advarer samtidig mod at se sort på det hele.

Hun kalder det en »god nyhed«, at det søndag stod klart, at de konservative unionspartier i Tyskland og det socialdemokratiske SPD er klar til at indgå i en ny regering.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.