Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fransk anklager bekræfter kendt tv-koks selvmord på hotel

Der er ingen tegn på vold mod tv-kok Anthony Bourdain, som tog livet af sig selv på et hotelværelse.

Der er lagt fotografier og blomster til mindre om Anthony Bourdain ved Brasserie Les Halles, hvor Bourdain arbejdede som chefkok.
Der er lagt fotografier og blomster til mindre om Anthony Bourdain ved Brasserie Les Halles, hvor Bourdain arbejdede som chefkok.

En fransk anklager bekræfter lørdag, at den kendte tv-kok Anthony Bourdain begik selvmord.

Der er »ikke noget, der får os til at tro, at der kom en anden ind i rummet«, siger anklager Christian de Rocquigny.

Der er ingen tegn på vold mod tv-kokken.

Man er i øjeblikket i gang med at foretage en undersøgelse af, om han var påvirket af stoffer.

Anthony Bourdain blev 61 år, oplyser tv-stationen CNN, som han arbejdede for.

Bourdain havde rejseprogrammet "Parts Unknown" på CNN.

»Det er med særlig stor sorg, at vi kan bekræfte, at vores ven og kollega Anthony Bourdain er død,« skrev tv-stationen i en udtalelse.

Hans kærlighed for »store eventyr, nye venner, god mad og drikke og de ekstraordinære historier fra verden gjorde ham til en unik historiefortæller«.

»Hans talent stoppede aldrig med at overraske os, og vi kommer til at savne ham meget. Vores tanker og bønner går til hans datter og familie i denne ufatteligt svære tid,« skrev CNN.

Tv-stationen oplyser, at Bourdain var i Frankrig, hvor han filmede en nye episode af tv-serien til CNN.

Det var hans tætte ven Eric Ripert, der fandt Anthony Bourdain bevidstløs på hotelværelset fredag morgen.

Anthony Bourdain blev udlært som kok i 1978.

Han arbejdede på forskellige restauranter, inden han for alvor blev kendt i 2000, da han udgav bogen »Køkkenhemmeligheder: Eventyr i den kulinariske bug«.

Siden har han gjort sig bemærket med rejseprogrammer på flere tv-kanaler.

Bourdain slog til lyd for bedre arbejdsforhold for køkkenpersonale og marginaliserede befolkningsgrupper.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.