Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

I Frankrigs vilde forstæder: »Vi er ikke entertainere. Vi vil ikke i TV. Vi vil bare dø her«

Franske politifolk advarer om, at myndighederne har mistet kontrollen med de hårdeste indvandrerghettoer. Men problemerne opstår ikke af sig selv, lød forklaringen fra de lokale, da Berlingske besøgte arnestedet for en bølge af uroligheder tidligere på året.

Rose de Vents-kvarteret uden for Paris. Foto: Malene Anthony Nielsen
Rose de Vents-kvarteret uden for Paris. Foto: Malene Anthony Nielsen

»Nå, er I kommet ud for at se på de vilde dyr,« spørger Antonio sarkastisk, inden han kaster sig ud i en længere enetale.

Bestyreren af det lokale idrætscenter i La Rose de Vents (Vindens Rose, red.) – en betonghetto i Paris-forstaden Aulnay-sous-Bois, der også med henvisning til antallet af boliger er kendt under det mere lakoniske navn Les 3.000 (slang for det almennyttige boligbyggeri Le Cité des 3.000, red.) – har netop i klare vendinger meddelt, at vi ikke må tage billeder af hverken boksetræningen eller i hallen, hvor en flok piger spiller håndbold. I hvert fald ikke uden en kommunal tilladelse, som er meget vanskelig at få. Og med det sat på plads, er der desuden et par andre ting, vi bør vide, mener Antonio.

Men først spoler vi tiden et par måneder tilbage.

Rose de Vents-kvarteret har, trods et ret vellykket forsøg på at forskønne det med grønne områder og vertikale haver på betonblokkenes mure, med jævne mellemrum svært ved at leve op til sit poetiske navn, og i begyndelsen af februar gik det helt galt. Da en patrulje i forbindelse med en narkokontrol kropsvisiterede en gruppe af de lokale drenge, røg en politistav op i endetarmen på 22-årige Théodore Luhaka, hvor den lavede en ti centimeter lang flænge. Og mens der ifølge betjentene var tale om et hændeligt uheld, anklagede den unge franskafrikaner dem for voldtægt.

Vreden over, hvad der lignede et brutalt politiovergreb, satte gang i en bølge af ugelange og voldelige protester i hele hovedstadsregionen. Og selv om det lykkedes at dæmpe gemytterne, inden urolighederne førte til andet og mere end hærværk, blev franskmændene midt under en i forvejen ophedet kampagne op til søndagens præsidentvalg mindet om den eksplosive situation i mange af landets hovedsageligt forstadskvarterer primært befolkede af indvandrer, hvor der – ifølge politiet og den franske højrefløj – hersker nærmest lovløse tilstande.

Men det er medierne og politikerne, der blæser tingene op og ud af proportion, mener Antonio.

»Selvfølgelig er her problemer, og alle os, som er vokset op i kvarteret, har lavet nogle småting. Men ofte er der en grund til, at man bliver kriminel. Som en af mine skolekammerater, hvis far døde, da han var 14 år, hvorefter han begyndte at sælge narko for at kunne forsørge sin familie,« siger den omkring 40-årige halbestyrer og fortsætter:

»Under alle omstændigheder er her, som I kan se, stille og roligt det meste af tiden. Men partier som Front National lever af ballade, og hvis den ikke findes, så fremprovokerer man den.«

Lovløse områder

Heller ikke Loïc Fanouillere er begejstret for hverken medierne eller visse af de folkevalgte. Set fra hans post som sekretariatsleder i fagforeningen Alliance Police Nationale er det imidlertid politiet, som er offer for journalistiske forvrængninger, mens de problematiske politikere har en anden ideologisk kulør end dem, Antonio taler om.

»Théo-affæren er et meget godt eksempel. Når det handler om politiet, sætter man straks reglen om, at enhver er uskyldig, indtil andet er bevist, ud af kraft,« siger fagforeningsmanden og fortsætter:

»Det er op til domstolene at slå fast, om den pågældende kollega har gjort noget forkert. Er det tilfældet, skal han naturligvis straffes. Men det hører med til historien, at Théo modsatte sig visiteringen, og at det generelt er svært at arbejde i de kvarterer. Hvis politiet tager fat i nogen, står der straks 15-20 stykker omkring dem og råber og spytter.«

Ifølge en undersøgelse foretaget af den franske ombudsmandsinstitution Le Défenseur des Droits har omkring halvdelen af franskmænd af arabisk eller afrikansk oprindelse oplevet at blive stoppet af politiet mindst en gang i løbet af de seneste fem år. For hvide franskmænd gælder det kun hver femte, men Loïc Fanouillere afviser beskyldninger om, at politiet arbejder efter racistiske kriterier.

»Uanset om man kan lide det eller ej, har store dele af befolkningen i visse problematiske kvarterer nu engang rødder i Nord- og Centralafrika. Og når vi i sagens natur kontrollerer oftere dér, fylder de grupper selvfølgelig mere i statistikken. På den baggrund vil præsidentkandidater som Jean-Luc Mélenchon (det rødgrønne parti La France insoumise, red.) og Benoît Hamon (Sociallistpartiet, red.) give folk, som bliver stoppet, ret til at få udleveret en kvittering. Det er lige præcis den slags ideer, der gør det umuligt at arbejde effektivt, og som undergraver politiets autoritet.«

Meningsmålinger viser da også, at omkring halvdelen af Frankrigs politifolk støtter Front National og partiets hårde kurs i retspolitikken. Men Loïc Fanouillere understreger, at Alliance Police Nationale ikke har nogle politiske præferencer.

»Set fra vores synspunkt har ikke kun Marine Le Pen, men også François Fillon (Det Republikanske Parti) og Emmanuel Macron (det moderate parti En Marche!, red.) positive ideer. Men ét er deres program, noget andet hvad der sker, hvis de bliver valgt. For det er årtiers slaphed, der skal gøres op med,« siger han og tilføjer:

»Det væsentlige er, at politikerne ser virkeligheden i øjnene. Situationen er eksplosiv, og vi har ikke længere total kontrol over visse områder. Selv almindelige borgere må finde sig i at blive antastet, når de bevæger sig ind i disse kvarterer, og vi kan kun komme der, hvis vi rykker ind med fire-fem køretøjer.«

Artiklen fortsætter under grafikken:

»Vi vil bare dø her«

Tilbage i Aulnay-sous-Bous har halbestyreren Antonio ingen forhåbninger om, at præsidentvalget vil ændre ret meget. Problemerne stikker dybt og kan ikke løses med hverken mere og mere veludrustet politi eller for den sags skyld endnu en af de anti-ghettoplaner, som skiftende franske regeringer har gennemført en række af gennem de seneste årtier, mener han.

»For det første er kriminalitet den eneste vej til velstand for folk, der bor her, og derfor vil den fortsætte. For det andet er vi ikke lige for loven. Hvis vi i joggingbukser og med langt skæg stjæler et ur, ryger vi 20 år i fængsel. Med Fillon sker der derimod ingenting, når han får foræret tøj for 48.000 euro, hvilket er dobbelt så meget som min årsløn,« fastslår Antonio og ønsker os held og lykke med den fortsatte »safari« rundt i kvarteret.

Med god grund, for ingen andre, vi møder undervejs, har lyst til at sige noget om andet end fodbold og det fine forårsvejr – i hvert fald ikke til citat. Blandt gruppen af mødre, der spillede en vigtig rolle i bestræbelserne på at dæmpe gemytterne efter overgrebet på Théodore Luhaka, er lederen sygemeldt, og ingen andre må udtale sig, lyder beskeden.

De fleste er venlige og opfordrer stilfærdigt til ikke at hænge kvarteret ud som en borgerkrigszone. Enkelte beder os aggressivt om at skrubbe af. Og så er der dem, der som en af drengene i en gruppe på en bænk, lægger sig et ubestemmeligt sted midt imellem, da han sender os tilbage til Paris med følgende gangsta rap-agtige afskedssalut:

»Tag nu bare af sted. Vi er ikke entertainere. Vi vil ikke i TV. Vi vil bare dø her.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.