Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Frankrig vil sætte sit militærbudget op med 40 procent

Frankrigs forsvarsbudget skal ifølge et nyt forslag øges med 1,7 milliarder euro om året, cybersvindel for 3,2 milliarder kroner er optrevlet, og USAs rigeste læge køber LA Times for tre milliarder. Få overblik over nattens nyheder her.

Frankrigs forsvarsbudget vil i 2025 vokse til 50 milliarder euro fra 34 milliarder euro. Her ses hangarskibet »Charles de Gaulle«.
Frankrigs forsvarsbudget vil i 2025 vokse til 50 milliarder euro fra 34 milliarder euro. Her ses hangarskibet »Charles de Gaulle«.

Frankrig vil de kommende år øge sine militærudgifter med over 40 procent.

Frankrig bruger i år 34,2 milliarder euro på sine væbnede styrker. Beløbet vil frem mod 2025 stige til 50 milliarder euro. Det fremgår af et lovforslag, som regeringen i Paris onsdag lagde frem.

Da økonomien også vokser, vil BNP-andelen stige fra nu 1,8 procent til forventet 2,0 procent i perioden.

Atombevæbnede Frankrig og Storbritannien er de største militærmagter i EU.

Forslaget fra præsident Emmanuel Macrons regering markerer et skifte.

I mange år har Frankrigs militær måttet spænde livremmen ind. Og det har skabt uro i geledderne.

Sidste år fratrådte chefen for de væbnede styrker efter en strid med Macron om nye nedskæringer.

Emmanuel Macron har aldrig selv gjort tjeneste i militæret. For øvrigt som den første præsident i landet.

Da Frankrig i 1997 gik bort fra tvungen værnepligt, var Macron endnu ikke fyldt 20 år.

Som præsident har Macron været uforbeholden i sin støtte til militæret, der slås med jihadister i både Vestafrika og Mellemøsten og hjemme patruljerer Frankrigs gader som følge af terrortrusler.

»Tidligere budgetter har lagt byrden over på militæret. Denne gang beder vi landet om at bære byrden for militæret,« siger en kilde tæt på forsvarsminister Florence Parly til det franske nyhedsbureau AFP.

Forsvarsministeriet planlægger at øge sit forbrug med 1,7 milliarder euro om året mellem 2019 og 2022. Derefter sættes beløbet op til tre milliarder euro om året frem mod 2025.

En opgradering af Frankrigs arsenal af atomvåben samt flere flådeskibe er på prioriteringslisten.

Hvordan Macron har tænkt sig at finansiere de øgede forsvarsudgifter, vides endnu ikke, men pengene skal efter al sandsynlighed hentes fra andre af statens områder.

Frankrig har i flere år brudt EUs regler for budgetunderskud. Et problem, som Macron har lovet at få ryddet af vejen.

Meldingen om et øget fransk militærbudget vil nok vække glæde hos USAs præsident.

Donald Trump har således flere gange beklaget sig over, at NATOs europæiske medlemmer ikke bærer deres del af byrden.

Alliancens målsætning for forsvarsudgifterne lyder på to procent af bruttonationalproduktet.

Ritzau/AFP

USA sigter 36 for identitetstyveri og milliardsvindel

Politi fra USA, Australien og Europa har deltaget i optrevlingen af cybersvindel for 3,2 milliarder kroner.

Amerikanske myndigheder har sigtet 36 mennesker for identitetstyveri på internettet. Forbrugere, virksomheder og banker er blevet svindlet for over 3,2 milliarder kroner.

13 anholdte kommer fra USA, Australien, Frankrig, Storbritannien, Italien, Kosovo og Serbien, oplyser det amerikanske justitsministerium. De øvrige er stadig på fri fod.

»Dagens sigtelser og anholdelser markerer en af de største sager om cybersvindel, som nogensinde er blevet rejst af justitsministeriet,« siger fungerende vicejustitsminister John Cronan onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Et internationalt politisamarbejde står bag optrevlingen af de globale identitetstyverier.

Netværket brugte et onlineforum til at købe og sælge stjålne kredit- og bankkontooplysninger, personnumre, passwords og andre personlige oplysninger. Det var oplysninger, der var blevet stjålet rundt om i verden.

Det oplyser justitsministeriet ifølge nyhedsbureauet AP.

Efterforskere mener, at næsten 11.000 medlemmer har brugt mere end 4,3 millioner kreditkort og bankkonti verden over.

Folk, der var involveret i netværket, arbejdede under sloganet »svindel er det, vi tror på«.

Netværket blev stiftet i 2010 af en 34-årig ukrainer, Svjatoslav Bondarenko, fremgår det af sigtelsen.

De fleste i netværket mødte aldrig hinanden ansigt til ansigt og kendte kun hinanden gennem deres online-brugernavne.

Ifølge anklagerne var netværkets mål at blive den førende hjemmeside for køb af detailvarer med stjålne eller forfalskede kreditkortoplysninger.

»Denne sag afspejler den alarmerende og stigende trussel fra cyberkriminalitet,« siger David Rybicki fra USAs justitsministerium.

»Men vi nægter at tillade cyberkriminelle at gemme sig bag internettets anonymitet, mens de stjæler personlige oplysninger, tømmer bankkonti og ødelægger vores lands digitale infrastruktur og finansielle system.«

/ritzau/

USAs rigeste læge køber LA Times for tre milliarder

Patrick Soon-Shiong, også kaldet USAs rigeste læge, køber LA Times, der er USAs tredjestørste avis målt på oplagstal. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Avisen blev solgt som en pakke sammen med avisen San Diego Union-Tribune og andre mindre aviser for 500 millioner dollar, eller hvad der svarer til omkring tre milliarder kroner.

Patrick Soon-Shiong er født i Sydafrika af forældre med kinesiske rødder. Ifølge Forbes er han USAs rigeste læge. Han har primært tjent sine penge i medicinalindustrien.

Her har han været med til at udvikle Abraxane, der bruges til behandling af kræft.

Han er ifølge Forbes' udregninger god for tæt på 50 milliarder kroner.

Derudover er han aktionær i Tronc, hvor han har tre procent af aktierne.

Det er ikke første gang, at Patrick Soon-Shiong bevæger sig uden for sine normale forretningscirkler. Han er en del af ejerkredsen bag basketball-klubben Los Angeles Lakers.

Ifølge det amerikanske medie Politico var Soon-Shiong med i overvejelserne til en position i Donald Trumps regering. Ligesådan har han medvirket i et cancerpanel for tidligere vicepræsident Joe Biden.

Han overtager en avis, der har været igennem nogle tumultariske måneder. I august sidste år kostede en faldende omsætning redaktør Davan Maharaj jobbet.

Siden er hans afløser blevet fyret i januar efter en konflikt med de ansatte, der for nylig er blevet organiseret i en fagforening.

Avisens udgiver, Ross Levinsohn, har også skabt nyheder, efter han blev anklaget for sexchikane på sin arbejdsplads. Levinsohn blev sendt på orlov, men efter købet skal han stå i spidsen for avisens digitale afdeling.

Ritzau

Venezuelas præsident får sit ønske om forårsvalg opfyldt

22. april afholdes der præsidentvalg i Venezuela. Oppositionen havde håbet på mere tid til at finde en kandidat.

Efter at forhandlinger mellem den venstreorienterede regering og oppositionen brød sammen onsdag, har Venezuelas valgkommission besluttet, at præsidentvalget i landet skal afholdes søndag 22. april.

Det er længe før, det traditionelt bliver afholdt mod slutningen af året.

Under forhandlinger de seneste uger i Den Dominikanske Republik har oppositionen kæmpet for, at valget først bliver afholdt i juni. Det ville således give den længere tid til at vælge en kandidat, eftersom dens to øverste ledere - Leopoldo López og Henrique Capriles - er udelukket fra at stille op.

Omvendt har Venezuelas herskende socialistparti med præsident Nicolás Maduro i spidsen sagt, at valget skal holdes inden udgangen af april. Maduro stiller op til genvalg til trods for sin udbredte upopularitet og en økonomisk krise i det olierige land.

Men forhandlingerne kollapsede altså onsdag.

Oppositionen oplyser, at regeringen ikke ville bøje sig i blandt andet spørgsmålet om at frigive fængslede oppositionspolitikere eller give humanitær hjælp til sultne og syge venezuelanere.

Modsat beskylder regeringen oppositionsledere for at tage imod ordrer fra den amerikanske regering om at afbryde forhandlingerne.

Onsdag aften lokal tid stillede Nicolás Maduro sig op foran en folkemængde i Caracas, der sang hans kampagnesang »Alle er med Maduro«.

»Sejren er vores, sagde Maduro på TV, mens han dansede og omfavnede sine tilhængere.«

Minutter senere blev det bekendtgjort på nationalt TV, at valget finder sted 22. april.

Oppositionen har endnu ikke kommenteret valgdatoen.

Nicolás Maduro, en 55-årig tidligere buschauffør og fagforeningsleder, oplyste allerede i slutningen af januar, at han genopstiller til præsidentvalget. Maduro har været præsident i Venezuela siden 2013.

Han er især det seneste år blevet mødt med store demonstrationer fra utilfredse borgere i det økonomisk trængte Venezuela.

Landet befinder sig i en dyb krise blandt andet på grund af faldende oliepriser. En voldsom inflation og korruption har også medvirket til, at landets økonomi er i ruiner.

Ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.