Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frankrig sigter terrormistænkt belgier for Paris-angreb

Belgier med marokkanske rødder blev udleveret til Frankrig for en dag, og nu er han sigtet for Paris-angreb.

- Inden for rammerne af efterforskningen med relation til angrebene i Paris 13. november er Mohamed Abrini blevet udleveret til justitsmyndighederne i Frankrig med en dags varighed, meddeler anklagemyndigheden i Belgien. Scanpix/Ho
- Inden for rammerne af efterforskningen med relation til angrebene i Paris 13. november er Mohamed Abrini blevet udleveret til justitsmyndighederne i Frankrig med en dags varighed, meddeler anklagemyndigheden i Belgien. Scanpix/Ho

En terrormistænkt belgier, Mohamed Abrini, er blevet sigtet for angrebene i Paris 13. november 2015, meddeler anklagemyndigheden i Belgien.

Mandag udleverede Belgien den 32-årige mand, som har marokkanske rødder, til Frankrig for en dag.

Det skete, da Frankrig ønskede ham sigtet for angrebene i Paris, hvor 130 mennesker blev dræbt.

- Inden for rammerne af efterforskningen af angrebene i Paris 13. november er Mohamed Abrini blevet udleveret til justitsmyndighederne i Frankrig med en dags varighed, meddeler anklagemyndigheden i Belgien.

Det er uklart, præcis hvilken rolle Abrini menes at have spillet under angrebene i den franske hovedstad.

Det står dog klart, at Mohamed Abrini var en af tre personer, som medbragte bomber i kufferter i lufthavnen ved Bruxelles 22. marts 2016. To udløste deres bomber. Abrini gjorde ikke.

Han blev kendt verden over som manden med bøllehatten på grund af et billede fra lufthavnen, hvor man dårligt kan se hans ansigt på grund af hatten.

Videoovervågning fra stedet viste ifølge avisen Het Nieuwsblad, at den 32-årige blev blæst omkuld af eksplosionerne.

32 personer blev dræbt i angreb i lufthavnen og på en metrostation i Bruxelles.

I dagene før angrebene i Paris blev Mohamed Abrini set sammen med Salah Abdeslam, der er hovedmistænkt.

Abrinis fingeraftryk er fundet i biler og i lejligheder, som blev anvendt i forbindelse med angrebet.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.