Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frankrig kræver FN-møde om formodet kemisk angreb i Syrien

Meldinger om et kemisk angreb i Syrien skal undersøges, melder Frankrig, som opfordrer til FN-hastemøde.

Meldinger om et kemisk angreb i Syrien skal undersøges, melder Frankrig, som opfordrer til FN-hastemøde.
Meldinger om et kemisk angreb i Syrien skal undersøges, melder Frankrig, som opfordrer til FN-hastemøde.

Frankrigs regering er »dybt bekymret« over meldinger om et kemisk angreb i Syrien i denne weekend, hedder det fra udenrigsministeriet i Paris.

Frankrig ønsker et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd om situationen i et oprørskontrolleret område øst for Syriens hovedstad, Damaskus.

Desuden samarbejder Frankrig ifølge ministeriet med internationale organisationer og allierede om at få fakta om et formodet kemisk angreb i Syrien klarlagt.

Der er også kommet en reaktion fra Den Europæiske Union.

»Beviserne peger i retning af endnu et kemisk angreb udført af regimet,« skriver EU i en skriftlig meddelelse.

Af beskeden fra Bruxelles fremgår det, at man på »det kraftigste fordømmer brugen af kemiske våben, og man opfordrer til en hurtig reaktion fra det internationale samfund«.

Styret i Syrien under præsident Bashar al-Assads ledelse har afvist, at det står bag et angreb med kemiske våben i byen Douma, som er den sidste, der kontrolleres af oprørere i Ghouta øst for Damaskus.

Tidligere søndag har Rusland afvist meldinger og beskyldninger om et angreb med kemiske våben, og senere har Iran gjort det samme.

Irans udenrigsministerium skriver:

»Sådanne påstande og beskyldninger af amerikanerne og visse vestlige lande signalerer en ny konspiration mod Syriens regering og det syriske folk, og det kan være et påskud mod en militæraktion.«

Styret i Teheran advarer om, at ethvert militært angreb med garanti vil komplicere situationen i Syrien og i regionen.

»Da Syriens hær har overtaget mod de væbnede terrorister, så ville det være ulogisk at benytte kemiske våben,« skriver ministeriet.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.