Frankrig advarer Rusland: Bland jer uden om vores præsidentvalg

Udenrigsministeren siger, at Frankrig er klar til at hævne sig, hvis Rusland ikke holder fingrene væk fra det kommende præsidentvalg.

Den franske præsidentkandidat udsættes for bagvaskelse i russiske medier, sagde partiet »En Marche!« mandag. Nu advarer den franske udenrigsminister russerne om at blande sig uden om. REUTERS/Ramzi Boudina.
Den franske præsidentkandidat udsættes for bagvaskelse i russiske medier, sagde partiet »En Marche!« mandag. Nu advarer den franske udenrigsminister russerne om at blande sig uden om. REUTERS/Ramzi Boudina.

Den franske udmelding kommer i kølvandet på nyheden om, at præsidentkandidaten Emmanuel Macron bliver udsat for bagvaskelse med »fake news« i russiske medier.

Nu formaner Frankrigs udenrigsminister Jean-Marc Ayrault Rusland om at blande sig uden om. Det skriver Reuters.

»Vi vil ikke acceptere nogen indblanding overhovedet i vores valgproces, hverken fra Rusland eller noget andet land. Det her handler om vores demokrati, vores suverænitet og vores nationale uafhængighed,« siger han.

Han siger videre, at Frankrig vil sætte klare grænser, herunder »repressalier når det er nødvendigt, fordi ingen udenlandsk stat kan påvirke franskmændendes valg, og ingen udenlandsk stat kan vælge den fremtidige præsident«.

Mandag anklagede Richard Ferrand, generalsekretær for præsidenkandidat Emannuel Macrons parti »En Marche!« russiske medier for at sprede falske nyheder om Macron. Moskva ser positivt på den politik som Marine Le Pen står for, sagde han. »Absurd anklage«, lød det fra en talsmand for Krim.

»Det er et åbenlyst faktum, at der er en hysterisk anti-Putin kampagne i nogle lande,« sagde Dmitry Peskov, talsmand for Krim.

Amerikanske myndigheder konkluderede i oktober 2016 at Rusland stod bag hacking-angreb mod det amerikanske præsidentvalg. De opdagede det bare for sent, sagde Ferrand mandag.

Frankrigs præsident Francois Hollande har indkaldt til et møde med de franske forsvarsschefer for at diskutere cybersikkerhed.

Det sker den 23. februar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.