Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frankrig advarer om reaktion mod Syrien efter giftgasangreb

Regeringstalsmand: Rapporter bekræfter i teorien, at der er anvendt kemiske våben i Syrien.

Frankrigs regeringstalsmand, Benjamin Griveaux.
Frankrigs regeringstalsmand, Benjamin Griveaux.

Frankrig advarer om "reaktion", hvis den røde linje i forhold til kemiske våben er blevet overskredet i Syrien.

»Frankrig vil svare igen, hvis der findes beviser for, at regimet omkring den syriske præsident, Bashar al-Assad, stod bag et formodet nyligt angreb med klorgas i en oprørsenklave,« siger regeringstalsmanden Benjamin Griveaux.

»Hvis den røde linje er overskredet, vil der komme en reaktion,« fastslår han over for radiostationen Europe 1.

Talsmanden tilføjer, at efterforskningsrapporter er blevet delt af præsident Emmanuel Macron og præsident Donald Trump.

»Disse rapporter bekræfter i teorien, at der er anvendt kemiske våben,« siger han.

Frankrig har gentagne gange advaret om, at beviser på anvendelse af kemiske våben i Syrien er "en rød linje", som vil udløse franske angreb på syriske regeringsstyrker.

USA's præsident sagde mandag aften, at det formodede kemiske angreb vil blive besvaret "kraftfuldt".

»Vi er ved at tage en beslutning, i forhold til hvad vi skal gøre efter det forfærdelige angreb nær Damaskus. Det vil blive besvaret, og det vil blive besvaret kraftfuldt,« sagde Trump på en presseseance i Washington.

Amerikanske myndigheder har konkluderet, at der med al sandsynlighed blev brugt kemiske våben i weekendens angreb i den syriske by Douma.

Angrebet har fået stor dele af det internationale samfund til at reagere og rase mod Syriens præsident, Bashar al-Assad.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.