Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fra ferieparadis til terroristernes legeplads

Krigen i Syrien har gjort Tyrkiet til et usikkert land, som en række internationale terrororganisationer konstant har på kornet.

MELLEMØSTEN: Hvis Tyrkiet på et tidspunkt troede, det var muligt at holde Syrienkrigen uden for landets grænser, har 2016 vist, at det er umuligt.

Tirsdag formiddag rettede en af de terrororganisationer, der opererer i Tyrkiet, et angreb mod en politibus i Istanbul. 11 døde, blandt dem fire civile, og flere end 36 blev såret.

Det er det femte større terrorangreb i 2016 mod storbyerne Ankara og Istanbul, og et klart signal om, at de angreb, der begyndte at ramme Tyrkiet i 2015, også fortsætter i 2016.

Det seneste år har Tyrkiet, trods de tre millioner flygtninge man har taget imod, bevæget sig fra at være et af regionens få relativt stabile lande, til at være et sted, der hjemsøges af terrorister.

I samme periode skiftede landet status fra at blive omtalt som »danskernes nye foretrukne feriemål« til at være blandt de destinationer, turister er begyndt at undgå af sikkerhedsmæssige årsager. En række ambassader har forbudt sine medarbejdere at færdes ude på bestemte tidspunkter, og alle rejser tæt på den syrisk-tyrkiske grænse er aflyst for nogle vestlige landes diplomater.

Ingen terrororganisationer har endnu taget skylden for angrebet i Istanbul, men de to hovedmistænkte terrorgrupper er kurdiske PKK og Islamisk Stat. Andre kurdiske eller islamistiske grupper kan stå bag, for listen over grupper, der ikke længere anser Tyrkiet for en en regional ven, er lang. Hovedsageligt på grund af krigen i Syrien.

For knap to år siden forhandlede Tyrkiet en aftale i hus med Islamisk Stat. Terroroganisationen havde kidnappet det tyrkiske konsulats personale i den irakiske by Mosul. Aftalen var en fangeudveksling, hvor Tyrkiet løslod IS-fanger fra tyrkiske fængsler til gengæld for konsulatets personale. Det var starten på et forhold, der først og fremmest byggede på en aftale om, at man ikke angriber hinanden.

Islamisk Stat havde ingen interesse i at angribe Tyrkiet på det tidspunkt, fordi terrororganisationen nød godt af, at Tyrkiet vendte det blinde øje til strømmen af IS-jihadister, der rejste til og fra kalifatet via Tyrkiet, og de store mængder olie, der blev smuglet over den tyrkiske grænse og pumpet ind på det tyrkiske marked. For Tyrkiet var Islamisk Stat samtidig en nyttig størrelse til at holde de syriske kurdere i skak, og derfor kunne man fra tyrkisk side “leve med” at IS-jihadister også brugte Tyrkiet som gennemgangsland og base for planlægning af angreb mod kurderne.

Den såkaldte gensidige aftale mellem Tyrkiet og Islamisk Stat begyndte jihadisterne at bryde i 2015, fordi Tyrkiet aktivt hjalp fjenderne fra Jabhat al-Nusra. Men også fordi koalitionen mod Islamisk Stat var begyndt at bombe fra Tyrkiet og fordi de tyrkiske myndigheder for alvor var begyndt at gøre det sværere for jihadister at bruge Tyrkiet som motorvej mellem Syrien og Europa.

I dag er Tyrkiet i åben krig med Islamisk Stat, men må affinde sig med at næsten 2000 tyrkere har sluttet sig til terrororganisationen og at omkring 3000 IS-jihadister fra andre lande opholder sig i Tyrkiet. De mange jihadisters tålte ophold mellem 2012-2014 er nu den største sikkerhedstrussel mod Tyrkiet.

I samme periode som Islamisk Stat vendte sig mod Tyrkiet, har den tidligere fredsproces mellem Tyrkiet og den kurdiske PKK organisation udviklet sig til reel krig.

Terrorangrebet i Suruc den 20. juli 2015 dræbte 32 kurdiske fredsaktivister, og begravede fredsprocessen mellem PKK og den tyrkiske regering, fordi PKK beskyldte Tyrkiet for at udføre angrebet i samarbejde med Islamisk Stat. Siden det angreb har PKK selv stået bag en række terrorangreb i tyrkiske byer, og tyrkisk militær bomber dagligt PKK stillinger i og uden for Tyrkiet.

Tyrkiets krig mod PKK skal også ses som landets forsøg på at svække de væbnede kurdiske bevægelser i Syrien. Tyrkiets bekymring er, at de syriske kurdere vil erobre hele det nordlige område langs Syriens grænse og hermed være i stand til at oprette PKK-baser tæt på tyrkisk territorium.

På den måde er Tyrkiet blevet en aktiv del af krigen i Syrien uden, at tyrkiske soldater kæmper på syrisk jord. Krigens parter kæmper videre uden for de syriske grænser, og lige som de tidligere angreb er det seneste terrorangreb i Istanbul et klart tegn på, at Tyrkiet ikke længere er fredet som for to år siden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.