Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere: Zombier kunne udslette menneskeheden på 100 dage

Fysikstuderende på et engelsk universitet har via modeller for epidemiers udbredelse beregnet, at zombier ville kunne reducere menneskeheden til blot 273 personer på 100 dage.

I brasilianske Sao Paulo er zombier så populære, at der hvert år afholdes en zombie-walk. Foto: Miguel Schincariol
I brasilianske Sao Paulo er zombier så populære, at der hvert år afholdes en zombie-walk. Foto: Miguel Schincariol

Mange har for tiden travlt med at frygte en fremtid med Donald Trump som amerikanske præsident, global opvarmning eller Vladimir Putins kombination af hacking og oprustning. Men ny forskning tyder på, at en overset trussel også har et ekstremt destruktivt potentiale.

For skulle vi være så uheldige at opleve at blive oversvømmet af zombier, der som bekendt er kendetegnet ved at forvandle alle, de selv dræber, til zombier, ville der efter godt tre måneder blot være 273 mennesker tilbage af de mere end syv milliarder, der i dag bebor kloden.

Det fremgår af forskningsartiklen »A Zombie Epidemic«, som fysikstuderende ved Leicester Universitet har publiceret i »Journal of Physics Special Topics«, som bliver udgivet af universitetets afdeling for fysik og astronomi. Her kan få erfaring med at skrive og udgive videnskabelige artikler.

Selv om artikelforfatterne utvivlsomt har haft et mellemstort glimt i øjet i forhold til emnevalget, er forskningen baseret på den videnskablige SIR-model, der giver mulighed for at beregne hvor mange, der bliver inficeret af en smitsom sygdom i forhold til en række forskellige parametre. Artiklens forfattere regnede sig frem til, at såfremt en zombie havde 90 procents chance for at inficere en anden person, og såfremt den mødte blot én om dagen, ville menneskeheden altså stort set være udslettet i løbet af 100 dage.

Zombierne kan besejres

Men ikke alt er så dystert, som studiet umiddelbart kunne tyde på. For i en opfølgende artikel med titlen »Another Zombie Epidemic« har de studerende nemlig taget højde for både menneskers mulighed for at slå igen mod zombierne samt fødselsraterne hos de overlevende. Under et sådant scenario ville det faktisk være muligt for menneskeheden at udslette de udøde horder, genbefolke jordkloden og altså skabe sig en ny fremtid på ruinerne af den gamle verden.

Af studiet fremgår dog ikke, om de studerende opererede med de såkaldt »hurtige zombier«, som man ser i eksempelvis film som »World War Z« eller genindspilningen af »Dawn of the Dead« fra 2004, eller om der er tale om de traditionelle, langsomme og ludende zombier, som man kender fra eksempelvis klassikeren »Night of the Living Dead« eller HBOs populære serie »The Walking Dead«.

Men medmindre man ønsker at løbe an på at være blandt de 273 overlevende, vil det utvivlsomt være en god idé at erhverve sig nogle af de våben, der erfaringsmæssigt er effektive mod zombier. Her er økser, kædesave samt haglgeværer blandt de mest effektive – og husk at sigte efter hjernen.

Det er det eneste, der virker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.