Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere ventes at dreje viseren tættere på dommedag

Den internationale forskersammenslutning Bulletin of the Atomic Scientists ventes på en international pressekonference torsdag at rykke viseren tættere på ragnarok på det symbolske dommedagsur.

Arkivfoto: Robert Socolow, professor ved Princeton University, sidder ved siden af dommedagsuret, Bulletin of Atomic Scientists.
Arkivfoto: Robert Socolow, professor ved Princeton University, sidder ved siden af dommedagsuret, Bulletin of Atomic Scientists.

Nok er det mest af symbolsk betydning, men forskerne bag står selv fast på, at det er benhård videnskab, der ligger bag visernes bevægelse på dommedagsuret.

Torsdag har gruppen af forskere bag uret, Bulletin of the Atomic Scientists (BAS), indkaldt til en international konference i New York, hvor det ventes, at de vil rykke viserne et nøk tættere på midnat, og dermed indikere, at menneskeheden bevæger sig tættere på sin egen udslettelse.

Forskergruppen, der blandt andet tæller 18 nobelpris-modtagere, har ikke selv meldt ud, hvorvidt de vil rykke viseren tættere på dommedag, eller om de modsat vil skrue viseren længere væk fra midnat. I øjeblikket står uret på 23.55 - altså fem minutter i ragnarok.

Sidst man justerede var i januar 2012, hvor man rullede viseren et minut tættere på dommedag.

Dengang var forskerne bekymrede over klimaforandringerne og den usikkerhed, der var forbundet med, at en række mellemøstlige stater havde atomvåben i sine hænder.

Og det er de samme bekymringer, der har gjort rynkerne hos BAS endnu dybere siden 2012, mener flere eksperter, der af samme grund gætter på, at viseren vil blive rykket tættere på dommedag.

Det skyldes ikke mindst de mange uroligheder i Mellemøsten, Afrika og Rusland, mens klimaproblemerne ligeledes menes at være blevet værre siden 2012. For kort tid siden advarede et forskerhold i det anerkendte tidsskrift Science om, at menneskecivilisationen er på vej til at gøre jorden ubeboelig for sig selv.

Dommedagsuret blev første gang stillet i 1947 efter afslutningen på anden verdenskrig. Dengang optrådte uret på forsiden magasinet »The Bulletin«, og man satte viserne til syv minutter i midnat.

Siden da har man løbende justeret viserne, og aller tættest på ragnarok var det i 1953 under Den Kolde Krig, hvor viserne blev sat til to minutter i midnat.

Mest fredeligt vurderede forskerholdet, at det var tilbage i 1991 - kort efter Sovjetunionens opløsning. Her skruede man viserne tilbage til 17 minutter i ragnarok.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.