Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere: Stor turistattraktion forsvinder hurtigere end først antaget

Verdens største koralrev lider under de stigende havtemperaturer. Store dele af revet er allerede dødt.

Arkivfoto: Verdens største koralrev lider under de stigende havtemperaturer. Store dele af revet er allerede dødt.
Arkivfoto: Verdens største koralrev lider under de stigende havtemperaturer. Store dele af revet er allerede dødt.

Blegningen af verdens største koralrev, Great Barrier Reef, er værre, end eksperter tidligere har anslået. Den vil samtidig accelerere, medmindre udledningen af drivhusgasser bliver reduceret.

Sådan lyder advarslen fra en gruppe havbiologer mandag.

Revet, der strækker sig over 2300 kilometer ud for den australske østkyst, led de hidtil største blegningsskader sidste år på grund af stigende havtemperaturer i april og maj.

De første undersøgelser tydede på, at 22 procent af korallerne tæt på overfladen blev ødelagt i 2016.

Nye undersøgelser viser, at det i stedet er tilfældet for 29 procent af korallerne.

»Vi er meget bekymrede over, hvad det betyder for Great Barrier Reef, og hvad det kommer til at betyde for de samfund og brancher, der er afhængige af revet,« siger Russell Reichelt, formand for Great Barrier Reef Marine Park Authority (GBRMPA).

»Antallet af koraller, der døde af blegning i 2016, er blevet opjusteret i forhold til vores tidligere estimater, og vi forventer, at udviklingen vil fortsætte i 2017.«

Værst ramt er korallerne tæt på overfladen, men blegningen går også hårdt ud over de dybereliggende koraller.

Det er dog fortsat ikke muligt for forskerne at vurdere omfanget af blegningen på disse koraller.

De største skader på revet er sket i området lidt nord for den populære turistdestination Port Douglas. Her er omkring 70 procent af korallerne tæt på vandoverfladen døde.

Også korallerne omkring Cairns og Townsville er blevet hårdt ramt, mens den sydlige del af revet foreløbigt er intakt.

Koraller kan blive genoplivet, hvis havtemperaturerne falder. Den proces kan dog tage adskillige år.

I sidste uge var GBRMPA vært for et klimamøde, hvor revets overlevelse var på dagsordenen.

»Mødets deltagere udtrykte deres dybe bekymring over behovet for global handling for at reducere udledningen af drivhusgasser,« siger Russell Reichelt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.