Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere: Nu har Jorden fået et ottende kontinent

New Zealand og Ny Kaledonien i det sydlige Stillehav er ikke blot øgrupper men derimod en del af sit helt eget kontinent, Zealandia. Det påviser elleve forskere i et nyt studie. Der kan få stor betydning for landene, der ligger på kontinentet. De kan nemlig få udvidet deres rettigheder til havet omkring sig.

New Zealand ligger ifølge forskere nogenlunde midt på det nyfundne kontinent Zealandia. Hvis forskernes påstand anerkendes, kan det få stor territorialmæssig betydning for New Zealand.
New Zealand ligger ifølge forskere nogenlunde midt på det nyfundne kontinent Zealandia. Hvis forskernes påstand anerkendes, kan det få stor territorialmæssig betydning for New Zealand.

Det er ikke hver dag, at der dukker et nyt kontinent op. Men ikke desto mindre argumenterer elleve forskere i et studie udgivet i Geological Society of America Journal for, at der findes et hidtil ukendt kontinent i det sydlige Stillehav med navnet Zealandia, der er omtrent på størrelse med Indien.

Når man lister kontinenter, så er man normalt vant til at der er syv: Afrika, Asien, Europa, Antarktis, Australien samt Nord- og Sydamerika. Men nu er der altså kommet et ottende til.

Før man overvejer at bestille flyttevognen for at flytte til jomfrueligt land, skal man imidlertid være opmærksom på, at der kan være visse logistiske problemer forbundet med bosætte sig på Zealandia. En stor del af kontinentet ligger nemlig under havets overflade, og den del, som ligger over, er allerede bebobet.

Forskerne bag studiet argumenterer nemlig for, at øerne Ny Kaledonien og New Zealand ikke blot er del af samme øgruppe, men derimod den del af et kontinent på 4,9 millioner kvadratkilomter, der stikker op over havets overflade.

For at geologer skal kunne klassificere et område som et kontinent, skal fire krav være opfyldt, skriver webmediet Sciencealert: Dele af landmassen skal ligge relativt højt over havbunden, der skal være en vis variation af klippetyper, jordskorpen skal være tykkere end den omgivende havbund og endelig skal det området have veldefinerede grænser. Tidligere har der været tvivl om de veldefinerede grænser, men efter at forskerne har påvist, at Zealandia hviler på en anden kontinentalsokkel end det nærliggende Australien, er det spørgsmål også afklaret.

Manden, der opfandt begrebet Zealandia, oprindeligt blot til at betegne en gruppe øer, Bruce Luyendyk, finder klassifikationen af området som et kontinent, ekstremt overbevisende.

»Jeg mener, de har en solid samling evidens, der er virkelig gennemarbejdet. Jeg tror ikke, der vil være særlig megen modstand mod dette bortset fra hos yderfløje.«

Selv om nogle måske vil indvende, at det nok ikke gør den store forskel, om et område, der har været omtrent samme sted i millioner af år, bliver kaldt øgruppe eller kontinent, så kan forskningen faktisk få konsekvenser i den virkelige verden.

Netop spørgsmålet om, hvad der udgør kontinentalsokler, og hvor deres grænser går, er afgørende for hvilke rettigheder, lande har til nærliggende havområder ifølge FNs havretskonvention. Derfor kan den nye klassifikation få betydning for eksempelvis New Zealand, der ligger nogenlunde midt på Zealandia.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.