Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor hunden er menneskets bedste ven

Hunde har et gen, som gør dem sociale og omgængelige, og det samme gen findes hos mennesker med en særlig genetisk lidelse. Det indikerer ny forskning.

Foto fra Iris.
Foto fra Iris.

Hunden er menneskets bedste ven. Og det er der måske en rigtig god genetisk grund til.

Hidtil har den gængse opfattelse været, at hunde er særlig velegnede som kæledyr, fordi de langsomt og over mange generationer er blevet vænnet til at omgås mennesker.

Men et nyt studie udgivet i tidsskriftet Science Advances tyder på, at de egenskaber, som gør hunde så omgængelige, skyldes, at de har et bestemt gen, som eksempelvis de nært beslægtede ulve mangler.

»Tidligere antog man, at hunde i løbet af domesticeringen udviklede avancerede sociale evner, som ulve manglede. Men den nye forskning tyder på, at hunde i stedet er genetisk disponerede til i langt højere grad at søge social kontakt end ulve.«

Det fortæller Monique Udell til videnskabswebsitet phys.org. Hun er ph.d. i eksperimentel psykologi og leder af Human-Animal Interaction Lab ved Oregon State University samt medforfatter til studiet.

Forskerne undersøgte henholdsvis 18 domesticerede hunde og 10 grå ulve, der var indfanget af og vant til at omgås mennesker, som blev sat til at udføre en bestemt opgave for at få en pølse ud af en kasse i løbet af to minutter, mens der var et menneske til stede i forsøgslokalet.

I den situation var hundene tilbøjelige til at fokusere på personen, mens ulvene i langt højere grad koncentrerede sig om blot at åbne kassen, uanset om der var et menneske i nærheden.

I et opfølgende forsøg sad en forsøgsperson i en optegnet cirkel og forsøgte enten at kontakte hunden eller ulven ved at kalde på dyret eller sad helt passivt hen.

Mens ulvene generelt tabte interessen i løbet af sekunder, så opsøgte hundene forsøgspersonen i længere tid. Uanset om forsøgspersonen var kendt eller ukendt.

Forskerne tog imidlertid også blodprøver fra såvel hunde som ulve med henblik på at analysere deres gener. Og studiet er dermed det første, som kombinerer iagttagelser af både hunde og ulves adfærd med genetiske undersøgelser.

Ifølge phys.org fortæller Bridgett vonHoldt, der er har stået for de genetiske undersøgelser ved Princeton University, at hunde har de samme genetiske markører, som man finder i mennesker med den genetiske lidelse Williams Syndrom.

Williams Syndrom er kendetegnet ved en række fysiske træk og udviklingshæmmelser. Ifølge en dansk hjemmeside om sjældne handicap, er de ramte »kontaktglade og kontaktsøgende, og de har en udtalt hjertelighed og frimodighed over for voksne personer. De henvender sig direkte og ligefremt, også til fremmede.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.