Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere advarer mod gamle Lego-klodser og andet legetøj

Gammelt legetøj i store mængder er af britiske forskere blevet undersøgt for sundhedsskadelige stoffer.

Britiske forskere advarer mod at bruge gammelt legetøj og særligt Lego-klodser. Det skriver TV2. AFP PHOTO/Jim WATSON
Britiske forskere advarer mod at bruge gammelt legetøj og særligt Lego-klodser. Det skriver TV2. AFP PHOTO/Jim WATSON

Britiske forskere advarer mod at bruge gammelt legetøj og særligt Lego-klodser. Det skriver TV2.

Forskerne har testet omkring 200 stykker legetøj, som de fandt i folks hjem samt i børnehaver, vuggestuer og genbrugsbutikker, for ni sundhedsskadelige stoffer.

Testen viste ifølge det britiske medie BBC, at 20 stykker legetøj havde spor af alle ni sundhedsskadelige stoffer.

Nogle havde så høj en koncentration af de skadelige stoffer, at de ikke overholdt EU's grænseværdier.

»Lego-klodser fra 70'erne og 80'erne er det store problem,« forklarer lægen Andrew Turner, som har været med til at foretage studiet, til BBC.

»Legetøj fra dengang blev ikke testet, og nu bruger vi det og giver det videre,« fortæller lægen.

Alt legetøjet, som blev undersøgt, var småt nok til, at børn kunne putte det i munden eller tygge på det.

Der blev fundet høje koncentrationer af skadelige stoffer fra blandt andet antimon, barium, brom, cadmium, krom, bly og selen.

Kemikalierne kan være giftige, hvis børn bliver udsat for dem i små koncentrationer over en længere periode, skriver BBC.

Hvis børn putter legetøjet i munden, vil de blive udsat for en højere koncentration af kemikalierne.

Forskerne undersøgte også 26 stykker legetøj for, om de levede op til EU's grænseværdier.

Her levede ti stykker legetøj ifølge BBC ikke op til grænseværdierne, fordi de udskilte for meget bly, cadmium eller brom. De værste syndere var rødt, gult eller sort plastik.

Genbrugslegetøj er en attraktiv mulighed for familier, men de nye reguleringer dækker ikke genbrug eller salg af gammelt legetøj, pointerer Andrew Turner.

»Forbrugere bør gøres opmærksomme på den potentielle risiko, der er forbundet med småt og stærkt farvet gammelt plastiklegetøj eller komponenter, som kan puttes i munden,« siger lægen til BBC.

Lego har haft en uafhængig ekspert til at undersøge sikkerheden ved gamle klodser, skriver virksomheden i en mail til TV2.

Undersøgelsen viste ifølge Lego, at så længe klodserne er i god stand, er der ingen grund til bekymring - også selv om de er mere end 40 år gamle.

»Vi anbefaler altid, at forældre smider klodser, der er i stykker eller slidte, ud. Uanset hvor gamle de er.«

»Desuden bærer alle produkter, der indeholder Lego-klodser en advarsel om, at de ikke er beregnet til børn under tre,« skriver Lego i mailen til TV2.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.