Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsker: Forbud mod dieselbiler i Danmark er oplagt

Snart bliver dieselkørsel forbudt i Oslo. Et lignende forbud kan med fordel indføres herhjemme, mener forsker.

Akut helbredsskadelig forurening i luften har fået Oslo Kommune til at forbyde kørsel med dieselbiler på kommunale veje i den norske hovedstad.

Forbuddet træder i kraft tirsdag.

Særlige vejrforhold i Oslo gør byen ekstra udsat for høj luftforurening, forklarer miljøforsker Ole Hertel fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

Alligevel kan man med fordel indføre et lignende forbud i København og andre store, danske byer for at begrænse forurening, mener han.

- Oslo ligger i et område, hvor der ofte er meget lidt vind. Dermed er der dårlige spredningsforhold, så forureningen i byen kan blive høj. Herhjemme har vi gennemgående lidt stærkere vinde.

- Men det vil også have en effekt, hvis man indfører tilsvarende kørselsforbud i Danmark. Alle de større byer har gader med forhøjet forurening på grund af trafikken, siger Ole Hertel.

Han forklarer, at luftforurening herhjemme er skyld i cirka 4000 for tidlige dødsfald om året. Luftforurening og ikke mindst luftens indhold af partikler er forbundet med luftvejssygdomme, hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og kræft.

- Så også i Danmark har luftforureningen alvorlige konsekvenser, siger Ole Hertel.

Forbuddet mod kørsel med dieselkøretøjer i Oslo træder i kraft, netop som vindforholdene er særligt stille i den norske hovedstad.

Dieselforbuddet gælder i tidsrummet fra klokken 6 til klokken 22, så længe forureningen i luften vurderes at være akut helbredsskadelig.

En del transportmidler er dog undtaget. Blandt andet er udrykningskøretøjer, opladelige hybriddieselbiler, offentlige køretøjer, patienttransporter, kollektive trafikmidler og biler fra erhvervslivet ikke omfattet.

Et tidligere forsøg på at indføre lignende restriktioner i 2012 i Norge blev aldrig gennemført, fordi staten modsatte sig det.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.