Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forrædderen, som livet forrådte

Præsident Obama har reduceret straffen over Chelsea Manning, og det er et sjældent lys i et liv, som endte med at blive udnyttet af Julian Assange og miste troen på sin egen mission.

Chelsea Mannings liv er et liv, som altid har haft udgangspunkt i skuffelse og nederlag - som om, at det var en fødselsforbandelse.

Hun blev født som dreng, selv om hun følte sig som pige og senere blev en pige. Begge forældre var alkoholikere, moderen drak konstant under graviditeten, og Manning blev født med føtalt alkoholsyndrom. I de første to år af sit liv fik hun ikke andet end mælk og dåse-mos, og fejlernæring hæmmede hendes vækst, sagde læger senere i retten ifølge Guardian. Her fortalte storesøsteren også, hvordan hun tog sig af Manning, fordi mor og far var fulde og sloges.

Sådan begyndte det, og sådan synes det at blive ved - gennem ungdommen, soldatertjenesten og anholdelsen i 2010, gennem isolationsfængsling, sultestrejke og to selvmordsforsøg.

Der var altid en eller anden eller et eller andet, som kunne slukke ethvert håb og gøre ondt værre, eller som en af Mannings ungdomsvenner sagde til Berlingske under et besøg i barndomsbyen:

»Det var aldrig godt.«

»En sand amerikansk helt« eller »Forrædder«

Derfor var det også et sjældent lysskær, som onsdag nåede Manning i fængslet - en nyhed om, at præsident Obama havde besluttet at reducere straffen, så hun bliver løsladt til maj.

Obamas beslutning førte til en forudsigelig debat, hvor kritikerne mente, at det var en mavepuster til efterretningsvæsenet og militæret. Manning lækkede i sin tid som menig soldat i en efterretningsenhed i Irak trekvart mio. militære rapporter og diplomatiske telegrammer til Wikileaks. »Mannings forrædderi bragte amerikanske liv i fare og afslørede nogle af nationens mest følsomme hemmeligheder,« sagde kongresformand Paul Ryan f.eks. til Washington Post.

Omvendt sagde tilhængerne, at Manning ikke var en forbryder, men »en sand amerikansk helt,« som bl.a. kommentatoren Owen Jones tweetede. Manning så hemmeligheder, som verden fortjente at få kendskab til, hun ville ændre verden og gøre den bedre og blev whistleblower. Hendes lækager var en af katalysatorerne for Det arabiske forår, som forfatteren Denver Nicks bl.a. konkluderer i sin biografi om Manning, »Private.«

Begge parter har en gyldig pointe. Manning var overbevist om, at hendes lækager ville »ændre verdens syn på krigene i Afghanistan og Irak og alle fremtidige krige … at verden ville nå til den konklusion, at ingen krige var værd at udkæmpe,« som en psykiater i 2013 sagde i retten ifølge Guardian..

Men uanset motiver gjorde hun skade på amerikansk diplomati, som en viceudenrigsminister oplyste under retssagen. Enkeltpersoner og grupper blev udsat for dødelig fare og ville ikke længere samarbejde med amerikanerne, og kilderne tørrede ud, og hun efterlod dermed et efterretningsmæssigt fattigere USA. Desuden lod hun sig udnytte af chefen for Wikileaks, Julian Assange, som offentliggjorde de lækkede oplysninger en masse og brugte dem til at nære sit eget megalomani.

Assanges motiver

Assanges mørke motiver forkvaklede således Mannings ditto - eller med et eksempel:

En anden whistleblower, Daniel Ellsberg, udleverede i 1971 de såkaldte Pentagon-papirer, som afslørede USAs ulovligheder under krigen i Sydøstasien. Ellsberg lækkede dem målrettet til journalister på New York Times, og afsløringerne førte til forargelse over krigen og til politiske ændringer. Ellsberg selv blev senere frifundet og er i dag en prisbelønnet forfatter, kommentator og helteskikkelse.

Manning kunne muligvis være endt som en anden tids Ellsberg, hvis han med sikker hånd havde udvalgt efterretninger, som tjente hans formå, eller hvis han havde været i gode hænder. Han lækkede f.eks. to foruroligende videoer af amerikanske luftangreb mod, hvad der ligner sagesløse civilbefolkninger, og de førte senere til en efterforskning af potentielle krigsforbrydelser. Det gjorde ham til Ellsberg-materiale.

Men Assanges manipulation og offentliggørelse af hundredetusindvis af irrelevante dokumenter, som tilsyneladende kun havde til formål at skabe opmærksomhed omkring Assange - det fik i stedet Manning til at fremstå som Peter Pettigrew i Harry Potter-bøgerne. En dumgod lakaj, som også til sidst fik et tragisk endeligt.

Ved retssagen i 2013 sagde en desillusioneret Manning ifølge Washington Post:

»Jeg ser tilbage på mine beslutninger, og jeg ryster på hovedet: Hvordan i alverden kunne jeg tro, at jeg kunne ændre verden til det bedre og hen over hovedet på folk med større autoritet … Jeg er ked af, at jeg skadede andre mennesker. Jeg er ked af, at jeg skadede USA. Og jeg undskylder for de utilsigtede konsekvenser af mine handlinger.«

Det var endnu et øjeblik, hvor Mannings liv syntes at vende tilbage til sit udgangspunkt af skuffelse og nederlag. Hun mistede ikke bare sin frihed, men også troen på, hvorfor hun mistede den.

Og præsident Obama rammer præcis den faktor i sin begrundelse for strafreduktion.

En talsmand peger over for Washington Post på Mannings personlige forhold og på, at hun var bodfærdig og undskyldende under retssagen. Hun flygtede ikke som whistlebloweren Edward Snowden fra, hvad hun havde gjort, og hun gemte sig heller ikke, som Julian Assange gjorde. Manning gjorde noget ulovligt, og derfor bliver hun heller ikke benådet, men dommen på 35 års fængsel er ude af trit med de personlige omstændigheder, og derfor bliver den reduceret, siger talsmanden

Dermed er Chelsea Manning ikke en amerikansk helt, men en amerikansk forbryder - men hun er en forbryder, som var et offer for større forbrydere og for sin egen livsforbandelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.