Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Formodet Paris-terrorist har før skudt mod politiet

Den angivelige gerningsmand til torsdag aftens drab på en fransk politimand i Paris havde fremsat trusler mod ordensmagten og var tidligere dømt for mordforsøg på betjente.

Maskerede betjente deltager i sikringen af området omkring Champ-Élysées efter attentatet torsdag aften. REUTERS/Christian Hartmann
Maskerede betjente deltager i sikringen af området omkring Champ-Élysées efter attentatet torsdag aften. REUTERS/Christian Hartmann

PARIS: Hvis Karim C. er identisk med den mand, der torsdag dræbte en politibetjent på Champs Élysées og sårede to andre hårdt, kan det ikke komme bag på nogen.

Dels var den 39-årige franskmand, der døde i den efterfølgende ildkamp med andre betjente, allerede under efterforskning, fordi han havde havde fremsat trusler mod ordensmagten.

Dels har han før skudt mod politiet i forbindelse med et biltyveri i 2003. To år senere blev han idømt 15 års fængsel for tre mordforsøg.

Ifølge den franske statsanklager François Molins er gerningsmandens identitet kendt og efterprøvet af politet. Han ville dog sent torsdag aften hverken be- eller afkræfte, at det drejer sig om Karim C., hvis kørekort blev fundet på manden.

Franske medier hæfter sig ved, at Islamisk Stat omtalte gerningsmanden som Abu Yussuf »Belgieren«, da terrorgruppen tog ansvaret for angrebet. Karim C. er, som nævnt, fransk statsborger.

Hans hjem i en by nær Paris blev i nattens løb ransaget, og Molins ventes at fastslå gerningsmandens identitet endeligt ved et pressemøde senere fredag.

Præsident François Hollande har fra morgenstunden indkaldt sine sikkerhedsrådgivere til krisemøde. Her vil det bl.a. blive drøftet, hvordan man kan skærpe det i forvejen enorme beredskab omkring søndagens første runde af præsidentvalget yderligere.

De tre største favoritter til at gå videre til anden runde har alle aflyst deres afsluttende valgmøder.

Front Nationals leder Marine Le Pen tager på et pressemøde i løbet af formiddagen stilling til de dramatiske begivenheder, der ifølge den konservative kandidat, François Fillon, gør kampen mod terror til den kommende præsidents absolutte prioritet.

Også den uafhængige Emmanuel Macron har »af henyn til borgernes sikkerhed« aflyst sine aktiviteter.

Jean-Luc Mélenchon, den fjerde kandidat med chance for at gå videre, holder derimod fast ved fredagens afsluttende vagmøde i Paris.

»Kun ved at fortsætte den demokratiske proces kan vi vise de voldelige, at de ikke vil få det sidste ord,« siger den rødgrønne leder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.