Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forfatter bag ny Clinton-bog: Derfor tabte hun valget

Det overraskede mange, da den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton tabte det amerikanske præsidentvalg til Donald Trump tilbage i november, og nu kaster en ny bog lys over, hvad der egentlig lå bag nederlaget.

Det var langtfra kun email-skandalen, der kostede Hillary Clinton sejren ved det amerikanske præsidentvalg.
Det var langtfra kun email-skandalen, der kostede Hillary Clinton sejren ved det amerikanske præsidentvalg.

Hillary Clintons email-skandale, det faktum, at FBI valgte at genundersøge sagen blot få uger inden valget, og Ruslands indblanding i valget har tidligere fået store dele af skylden for, hvorfor Clinton ikke løb med den sejr, mange forventede, hun ville få.

Men ifølge Amie Parnes, der er medforfatter til bogen »Knust: Tæt på Hillary Clintons kampagne, der var dømt til at fejle«, er det egentlig en lang række andre ting, som Hillary Clinton faktisk selv var herre over, der var skyld i hendes nederlag.

»Det er nemt at sige, at Rusland og James Comey (øverste chef for FBI, red.) bar skylden. Vi tror, at det helt sikkert var en del af det, men gennem arbejdet med denne bog har vi gravet en lang række forskellige faktorer frem, som hendes mangel på budskab, og at der var mundhuggeri internt især mellem nogle af hendes tætte rådgivere. Derudover havde hun problemer med at få folk til at kunne lide hende og et imageproblem, som faldt sammen med det. Dertil kom også en meget stor tiltro til data,« forklarer forfatteren bag bogen, der udkom i USA den 18. april.

Amie Parnes beskriver blandt andet et eksempel, fra da Hillary Clinton holdt en tale på Roosevelt Island i New York, som i princippet kunne være holdt af enhver demokratisk politiker - for den sagde intet om, hvad eller hvem Hillary Clinton egentlig var som politiker, og det var et generelt problem for hende, mener Parnes.

En fra Hillary Clintons kampagne har også direkte sagt til forfatterne bag bogen, at »hvis du er for alt, er du i virkeligheden for ingenting.«

Man kan dog heller ikke benægte, forklarer Amie Parnes, at Hillary Clinton ikke tabte valget stort. Hun vandt flertallet af stemmerne, og derfor har pludseligt opståede situationer som email-skandalen naturligvis også haft stor betydning. Især, at Clinton ventede så længe med at undskylde.

»Hun og hendes mand følte ikke, de havde gjort noget galt, så de ville ikke undskylde. De følte ikke behovet for at undskylde. Det tog hende seks måneder, før hun endelig sagde 'undskyld',« siger Amie Parnes.

Udover Amie Parnes er også Jonathan Allen forfatter til bogen, der har den engelske titel »Shattered: Inside Hillary Clinton's Doomed Campaign«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.