Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»For himlens skyld, mand. Gå!«

David Cameron opfordrer Labour-formanden Jeremy Corbyn til at trække sig. Næsten alle partiets medlemmer i Underhuset ønsker ham væk, men aktivister elsker fortsat den nye leder.

Sidste år kom Corbyn ind i formandsopgøret som den absolutte outsider. Derefter udspillede der sig et politisk drama i det britiske Labour, der kan minde om Donald Trumps og Bernie Sanders’ succes i USA. Vælgere fra britiske, venstreorienterede aktivistmiljøer strømmede til og indløste medlemskab med stemmeret i formandsopgøret, mens fagforeninger også bakkede op om Corbyn, der ville trække partiet skarpt til venstre.
Sidste år kom Corbyn ind i formandsopgøret som den absolutte outsider. Derefter udspillede der sig et politisk drama i det britiske Labour, der kan minde om Donald Trumps og Bernie Sanders’ succes i USA. Vælgere fra britiske, venstreorienterede aktivistmiljøer strømmede til og indløste medlemskab med stemmeret i formandsopgøret, mens fagforeninger også bakkede op om Corbyn, der ville trække partiet skarpt til venstre.

LONDON: Labour-leder Jeremy Corbyn gjorde det egentlig OK i premierministerens spørgetime onsdag i Underhuset.

Foran sig havde Corbyn premierminister David Cameron, der har meddelt, at han vil trække sig efter et nederlag forårsaget af nogle af Camerons egne nærmeste partifæller. Det burde mere end noget være tidspunktet, hvor en britisk oppositionsleder tilbyder nyt lederskab. Men bag sig i Underhuset havde Corbyn 172 af Labours folkevalgte parlamentsmedlemmer, der netop har stemt imod ham i en mistillidsafstemning, hvor kun 40 bakkede op om partilederen. Størstedelen af Labours »skyggeregering« har trukket sig, og Corbyn har simpelthen ikke støtter nok til at fylde de tomme pladser.

Selv om Labour-lederen onsdag gjorde det bedre end længe i den ugentlige spørgetime med seriøse, skarpe og klart formulerede spørgsmål om konsekvenserne af EU-afstemningsresultatet, kunne Cameron hæve stemmen i afslutningen på sit sidste svar til oppositionslederen:

»Måske er det i mit partis interesse at have ham siddende der. Det er ikke i den nationale interesse. For himlens skyld, mand. Gå!«

Efterfølgende vurderede nogle analytikere, at det var en rænke smedet af Cameron for at gøre det endnu sværere for Labour-politikere at slippe af med formanden, fordi det så kan fremstå, som om de konservative må kalde oppositionspartiet til orden. Det illustrerer situationen, hvis en konservativ premierminister på kanten af kollaps ser sit partis bedste chance som det at holde en partileder for Labour på posten.

Den anden mulighed er, at Cameron faktisk mente, det han sagde, hvilket det kunne se ud til under den bemærkelsesværdige seance. Så er der stof til et drama af Shakespeareske dimensioner. Den detroniserede premierminister siger »gå!« til den oppositionsleder, hvis hele eksistensberettigelse er at rette en anklagende finger og bede en fejlslagen premierminister om at forsvinde hurtigst muligt.

Chokkur har ikke virket

Corbyn fastholder, at han »går ingen steder«. Han erklærer, at tusinder af Labour-medlemmer valgte ham som partiformand. I september sidste år fik han 59,5 pct. af stemmerne i formandsopgøret. Indtil videre har han vist sig akkurat lige så stædig og urokkelig, som politiske venner og fjender siger ,han er samtidig med, at mange betegner ham som »hæderlig og principfast«. Som menigt Labour-medlem og repræsentant for London-valgkredsen »Islington North« siden 1983 har Corbyn utallige gange stemt imod partilinjen. Nære medarbejdere siger, at de siden hans udnævnelse til partiformand har haft svært ved at få ham til at møde pressen, mens han fortsat insisterer på at tilbringe en betragtelig del af sin tid i sin elskede kolonihave.

Sidste år kom Corbyn ind i formandsopgøret som den absolutte outsider. Derefter udspillede der sig et politisk drama i det britiske Labour, der kan minde om Donald Trumps og Bernie Sanders’ succes i USA. Vælgere fra britiske, venstreorienterede aktivistmiljøer strømmede til og indløste medlemskab med stemmeret i formandsopgøret, mens fagforeninger også bakkede op om Corbyn, der ville trække partiet skarpt til venstre.

Kritikere pointerede, at en mislykket, blød venstreorienteret agenda blev udskiftet med den hårde venstrefløj. En leder i avisen The Guardian konstaterede onsdag, at ikke meget tyder på, at Corbyns chokkur har virket. Lokalvalgene i maj var en fiasko trods en frygt for endnu større nedtur, og i stedet for at indfri håbet om at vinde skotske vælgere tilbage ved selvstyrevalget »sank partiet endnu længere ned end i 2015 og blev slået af de konservative«.

»Spørgsmålet er ikke længere, om Corbyn skal fortsætte som leder, men om han reelt overhovedet kan siges at lede,« skriver avisen i sin kommentar. Avisen konstaterer, at Corbyns mange støtter – og ikke mindst mange unge og nye støtter i partiet – bør kunne se, at kommende ledere »inkluderer venstrefløjen« og arven fra Corbyn og ikke bare vender tilbage til »New Labour« og tidligere premierminister Tony Blairs udgave af socialdemokratisk politik med klart liberalt og markedsøkonomisk fokus – samt den udskældte deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.

Formandsopgør synes uundgåeligt

Men som de amerikanske demokraters tvivlen på Sanders mener inderkredsen i Labour simpelthen ikke, at Corbyn er i stand til at vinde et valg med sin venstreorienterede linje på et tidspunkt, hvor mange briter er bange for økonomisk kollaps, og hvor EU-modstandere ved folkeafstemningen har slået på, at Storbritanniens fremtid nu ligger i handelsaftaler med resten af verden.

Samtidig kan Corbyn vise sig lige så svær at presse væk, som Trump har været det for Republikanerne i USA. Tusindvis af aktivistiske partimedlemmer bakker fortsat op om hans fokus på pacifisme, miljø, økologi og et progressivt opgør med kapitalen, selv om det ikke fænger i de gamle arbejderkvarterer i Nordengland, Wales og Skotland.

Et konkret formandsopgør synes uundgåelig I Labour. Ikke mindst fordi mange forudser et snarligt britisk valg i det politiske kaos efter EU-afstemningen, og samtidig kommer der også et formandsopgør hos de Konservative, der også vil gælde en premierministerpost uden et klart folkeligt mandat.

Men mens Cameron definitivt er på vej væk, kan Corbyn meget vel overleve en formandsafstemning, lyder vurderingen fra politiske analytikere. BBC citerede onsdag en Labour-kilde for anonymt »sørgmodigt« at konstatere, at der er sandsynlighed for, at Corbyn vil »blive, stille op og fortsætte«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.