Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Folk flygter fra Kathmandu: »Hvordan kan man blive boende her?«

Hundredtusindvis af indbyggere er flygtet fra deres hjem i Nepals hovedstad, Kathmandu. Op mod en million børn er »alvorligt ramt« af katastrofen, lyder det fra FN.

En million børn blev hårdt ramt af skælv. Dødstallet i Nepal er steget til over 3.200 og antallet af kvæstede er på mindst 6538. (Foto: NARENDRA SHRESTHA/Scanpix 2015)
En million børn blev hårdt ramt af skælv. Dødstallet i Nepal er steget til over 3.200 og antallet af kvæstede er på mindst 6538. (Foto: NARENDRA SHRESTHA/Scanpix 2015)

Kaos hersker fortsat i Nepal, der lørdag blev ramt af et voldsomt jordskælv. Bygninger er jævnet med jorden, og de mange efterskælv gør redningsarbejdet svært. Vand og elektricitet mangler i store dele af landet, og det har fået flere indbyggere i hovedstaden Kathmandu til at forlade deres hjem, skriver Reuters.

»Vi flygter,« siger Krishna Muktari, indehaver af en lille købmandsforretning i hovedstaden til Reuters.

»Hvordan kan man blive boende her? Jeg har børn. De kan ikke blive ved med at fare ud af huset hele natten.«

Som hundredtusindvis af andre beboere i hovedstaden sover købmanden uden for byen i telte eller under åben himmel.

Vand og elektricitet er væk

3.218 mennesker er ifølge nepalesisk politi indtil videre fundet døde, mens over 6.500 er sårede. Begge tal forventes at stige, som timerne og dagene går. Redningsarbejdet er besværliggjort af manglen på ressourcer.

»Vores største udfordring er at retablere adgangen til elektricitet og vand,« siger Nepals indenrigsminister, Laxmi Prasad Dhakal, ifølge Reuters.

Men det stigende antal flygtninge skaber yderligere udfordringer.

»Den næste store udfordring er fødevareforsyning. Butiksejere er ude af stand til at åbne deres butikker. Så folk har svært ved at købe mad,« oplyser indenrigsministeren.

En million børn er i fare

Problemerne med at skaffe vand og mad berører op mod en million børn, der er »alvorligt ramt«, oplyser Unicef.

»Vores største bekymring omkring børnene lige nu er adgangen til rent vand og sanitære forhold, vi er ved at løbe tør for vand og mad,« siger Christopher Tidey fra Unicef til Reuters.

Jordskælvet målte 7.9 på Richterskalaen og er det værste i Nepal i 81 år. Ingen danske turister er indtil videre meldt dræbt. Et hold bestående af tre medarbejdere fra Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen rejste søndag til Nepal for at tage bestik af situationen i landet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.