Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fogh: I dag kan vi roligt sige »aldrig mere en 9. april!«

Danmark har sagt farvel til en »pinlig« fortid og er i dag en allieret med en vigtig rolle i NATO. Men det forandrede globale trusselsbillede kræver større investeringer i forsvaret, mener tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen.

»Danmark står i dag som et af de lande, der er mest aktive, når det gælder indsatsen for frihed og fred i verden. Det er en udvikling, jeg hilser med meget stor tilfredshed,« siger Anders Fogh Rasmussen, forhenværende generalsekretær i NATO.
»Danmark står i dag som et af de lande, der er mest aktive, når det gælder indsatsen for frihed og fred i verden. Det er en udvikling, jeg hilser med meget stor tilfredshed,« siger Anders Fogh Rasmussen, forhenværende generalsekretær i NATO.

BRUXELLES: »Aldrig mere en 9. april!«

Slagordet efter ophøret af besættelsen i 1945 kan Danmark roligt sige i dag. Det skyldes medlemskabet af NATO, men også den »grundlæggende« forandring af dansk udenrigspolitik siden begyndelsen af 1990erne. En udenrigspolitik, der har givet Danmark en meget mere aktiv rolle rundt om i verden.

Sådan lyder vurderingen fra tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen her ved 75-året for Danmarks besættelse. Men han understreger også, at Danmark bliver nødt til at skrue op for forsvarsinvesteringerne igen, hvis Danmark sammen med de øvrige NATO-lande skal kunne håndtere det forværrede globale trusselsbillede øst og syd for Europa.

»Der er sket et meget markant skift i dansk udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, navnlig inden for de sidste 20 år. Vi førte såkaldt neutralitetspolitik under Første Verdenskrig og op til Anden Verdenskrig, og under besættelsen var der en meget pinlig samarbejdspolitik med tyskerne. Lidt i samme ånd, oplevede vi på trods af Danmarks indtræden i NATO i 80erne en meget pinlig fodnotepolitik, hvor Danmark tog fodnoter og brød solidariteten i NATO,« siger Anders Fogh Rasmussen.

I løbet af 1990erne udviklede der sig gradvist en mere aktivistisk dansk udenrigspolitik, som begyndte med et dansk bidrag til den første golfkrig og blev fulgt op med aktiv dansk indsats på Balkan. Fogh Rasmussen mener, at det var en erkendelse af, at det var usolidarisk blot at lade andre kæmpe for frihed og fred, som medførte den forandrede politik. Han kalder det for en »dybtgående holdningsændring i det danske samfund.«

»Siden da har Danmark som oftest stillet op, når blandt andet NATO har kaldt. Det betyder, at Danmark i dag står som et af de lande, der er mest aktive, når det gælder indsatsen for frihed og fred i verden. Det er en udvikling, jeg hilser med meget stor tilfredshed, og jeg hilser også med stor tilfredshed, at der synes at være en bred politisk enighed om det i Folketinget. Det er virkelig et helt grundlæggende skift, der er sket i den danske holdning.«

Respekt om Danmark

Danmarks aktive indsats har ifølge Fogh Rasmussen også ændret synet på Danmark blandt de allierede i NATO, hvilket han i høj grad kunne notere i perioden som generalsekretær fra 2009 til 2014.

»Det er helt klart, at der hos de allierede i NATO også er sket et fundamentalt skift i synet på Danmark. Det kunne jeg se på førstehånd som generalsekretær gennem fem år. Danmark er i dag meget højt respekteret som en nation, der stiller op, når der bliver kaldt og er solidarisk inden for NATO, og i virkeligheden trækker et læs, der er større, end det landets størrelse i sig selv ville tilsige. Det har helt klart givet Danmark en meget stærk international placering.«

Og det synspunkt står Anders Fogh Rasmussen ikke alene med. NATOs stedfortrædende talskvinde, Carmen Romero, kalder i en mail til Berlingske Danmark for »en trofast NATO-allieret«, der gør »betydelige bidrag til den internationale sikkerhed og forsvaret af Alliancen.«

»Danmark har forsvarskapaciteter af meget høj kvalitet og har vist flere gange, at det er villig til at bruge dem: i Afghanistan, i kampen mod ISIL (Islamisk Stat, red.) og for det kollektive forsvar af Alliancen. Danmark investerer også i de moderne kapaciteter, vi har brug for, såsom missilforsvar,« skriver hun.

Judy Dempsey, der er tilknyttet tænketanken Carnegie Europe og i flere årtier har fulgt global sikkerhedspolitik tæt, kalder forandringen af dansk udenrigspolitik de seneste årtier for »bemærkelsesværdig«.

»Danmark har forandret sin udenrigs- og forsvarspolitik mere end noget andet europæisk land. Det er temmelig imponerende,« siger hun.

Også forskningsdirektør Lukasz Kulesa fra tænketanken European Leadership Network ser Danmark som et land, der i dag spiller en vigtig rolle i NATO. Både på grund af den aktive indsats og placeringen i Østersøen, hvor Danmark nu er med til at opgradere NATOs korpshovedkvarter i polske Szczecin, som skal spille en afgørende rolle i det øgede beredskab mod øst.

»Danmarks bidrag sammen med Tyskland og Polen i Szczecin er meget vigtigt. Det viser, at Danmark tager ansvar og er en del af det kollektive og territoriale forsvar i Europa. Og det bliver Danmark anerkendt for,« siger han.

Nye trusler kræver nye midler

Forskerne, NATO og Anders Fogh Rasmussen peger dog alle på den samme udfordring. Nemlig at Danmark og de fleste andre europæiske lande har skåret forsvarsudgifterne markant ned. I snit er de europæiske forsvarsudgifter skåret med 20 procent de sidste fem år, mens Rusland i samme periode har skruet sit forsvarsbudget 50 procent op. Med det brede forsvarsforlig i Danmark vil nedskæringerne fortsætte til og med 2017, men så bør det også stoppe, mener Fogh Rasmussen:

»Vi står i en ny situation, som kalder på større investeringer i forsvaret. Ruslands angreb på Ukraine har skabt en fundamental ny sikkerhedssituation i Europa. Vi ser daglige trusler fra russisk side og provokationer fra det russiske luftvåben. Det er ikke lang tid siden, at den russiske ambassadør i København oven i købet truede med brug af atomvåben mod danske skibe. Det er fuldstændig horribelt, at sådan noget kan blive sagt alvorligt af et lands officielle repræsentant. Det er eksempler på, at vi er i en ny situation, og det kalder selvfølgelig på større forsvarsinvesteringer.«

Han kalder det »forståeligt«, at NATO-landene efter afslutningen af den kolde krig og ophøret af den umiddelbare trussel fra Sovjet ikke så grund til at investere så mange penge i forsvaret. Men nye tider kræver nye midler.

De 28 NATO-landes stats- og regeringschefer skrev på NATO-topmødet i september sidste år under på, at de inden for de næste ti år vil bevæge sig frem mod at bruge et beløb på forsvaret, der svarer til to procent af bruttonationalproduktet. I dag bruger de europæiske NATO-lande i underkanten af 1,5 procent på forsvaret i gennemsnit, og i de fleste lande peger pilen fortsat nedad. Det gælder også i Danmark, hvor et forsvarsforlig med nedskæringer ligger fast til og med 2017. Det betyder, at det danske forsvarsbudget ventes at være faldet til 1,2 procent af bruttonationalproduktet i 2017.

»Jeg er meget realistisk og ved godt, at det ikke kan ske fra den ene dag til den anden. I en dansk sammenhæng er der et forsvarsforlig og så videre. Men min opfordring vil være, at når man skal lave et nyt forsvarsforlig, så bør man altså se på veje til at skaffe finansiering til anskaffelse af moderne militære kapaciteter.«

Fogh Rasmussen nævner, at der blandt andet er behov for at investere mere i at forstærke cyberforsvaret, fordi cyberkrig er en del af den moderne krigsførelse, samt at kunne reagere hurtigere. Det sidste er årsagen til den nye lynhurtige udrykningsstyrke, som NATO er i gang med at etablere. Udrykningsstyrken skal være på ganske få dages beredskab, og det er med Fogh Rasmussens ord - og han kender budgetterne - »rasende dyrt«:

»Det er eksempler på investeringer, som er nødvendige i de kommende år.«

Lukasz Kulesa fra tænketanken European Leadership Network mener, at de mange års nedskæringer betyder, at man ikke bare har skåret helt ind til benet, men nærmer sig at skære i selve knoglen - og det gælder også i Danmark.

»Hvis Danmark bliver ved med at skære, så kan Danmarks betydning som allieret blive mindre. Desværre er vi nødt til at antage, at krig stadig er en mulighed. Et stærkt forsvar er med til at mindske risikoen for krig,« siger forskningsdirektøren.

En ny 9. april kommer Danmark ikke til at opleve. Det er Anders Fogh Rasmussen sikker på, fordi Danmark er medlem af NATO. Men medlemskabet forpligter til at investere og være solidarisk med de andre NATO-lande.

»Som følge af Danmarks medlemskab af NATO og som følge af, at vi endelig opgav neutralitetspolitikken og bekendte os til en forsvarsalliance og fik stærke allierede, så vil vi aldrig igen opleve en 9. april. Men når det er sagt, så må man også sige, at for at sådan et fællesskab skal virke troværdigt og afskrække enhver mulig fjende fra bare at tænke på at angribe os, så skal man også investere i sit forsvar, og man skal investere i den solidaritet, der er inden for alliancen. Det er ikke holdbart, at amerikanerne alene skal bære 75 procent af den samlede udgift til vores fælles forsvar. Derfor er europæerne som helhed nødt til at investere noget mere i forsvar og sikkerhed.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.