Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Første forhindring er overstået for Trumps skattereform

Repræsentanternes Hus har stemt en stor pakke skattelettelser igennem. Nu venter Senatet.

Washington. Repræsentanternes Hus i USA har godkendt en pakke af skattelettelser, der påvirker forretninger, individer og familier. / AFP PHOTO / NICHOLAS KAMM
Washington. Repræsentanternes Hus i USA har godkendt en pakke af skattelettelser, der påvirker forretninger, individer og familier. / AFP PHOTO / NICHOLAS KAMM

Washington. Repræsentanternes Hus i USA har godkendt en pakke af skattelettelser, der påvirker forretninger, individer og familier.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Skattelettelserne blev vedtaget med 227 stemmer for og 205 stemmer imod. Ingen demokrater bakkede op om lovforslagene.

Dermed er den amerikanske præsident, Donald Trump, et skridt tættere på at få gennemtvunget den ambitiøse skattereform, han fremlagde for få uger siden.

Forslagene til skattesænkelser sendes nu til Senatet, hvor de dog ventes at møde mere modstand end i Repræsentanternes Hus.

De forventes først at blive behandlet efter den amerikanske højtid Thanksgiving 23. november.

Donald Trump har meget på spil med sin skattereform, som han har kaldt "et middelklassemirakel" og "en mulighed, der kun viser sig én gang for en generation".

Trump har sagt, at han med reformen vil give historiske skattelettelser.

Det er ifølge præsidenten især familier med lav- og middelindkomst, som vil nyde godt af skattelettelserne - ikke de rige og magtfulde.

Den udlægning er demokraterne dog ikke enige i.

Inden torsdagens afstemning lød det fra Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, at der er tale om "et skammeligt stykke lovgivning".

Konkret ønsker præsident Trump at indføre tre forskellige kategorier for personlige skatteydere på henholdsvis 12 procent, 25 procent og 35 procent samt en topskat for de rigeste.

Han har også foreslået store sænkelser af selskabsskatten fra 35 procent til 20 procent. Han ønskede dog oprindeligt at sænke den til 15 procent.

Kongressen i USA har ikke godkendt væsentlige ændringer i det amerikanske skattesystem siden 1986. Det skete dengang efter utallige høringer og drøftelser, og mens præsident Ronald Reagans popularitet var på sit højeste.

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.