Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Først Irak, så Syrien og nu Yemen

Yemen har kurs mod et blodigt opgør mellem det sunnimuslimske flertal og shiitiske mindretal. Terrororganisationen al-Qaeda bliver den sandsynlige vinder af striden.

Den magtfulde Houthi-milits, der repræsenterer Yemens shiamuslimske mindretal, har mange støtter i det fattige arabiske land.
Den magtfulde Houthi-milits, der repræsenterer Yemens shiamuslimske mindretal, har mange støtter i det fattige arabiske land.

Efter Irak og Syrien kan Yemen meget vel blive den næste blodige slagmark for et sekterisk opgør mellem sunni- og shiamuslimer med henholdsvis Saudi-Arabien og Iran som gavmilde sponsorer i ryggen.

De to regionale magter har længe dystet om indflydelse i den fejlslagne yemenitiske stat i det sydvestlige hjørne af Den Arabiske Halvø. Det shiamuslimske Iran støtter økonomisk og militært Yemens shiamuslimer, som udgør en tredjedel af den samlede befolkning, og som i årevis har ført en væbnet kamp mod det, de opfatter som sunnimuslimernes dominans.

Saudi-Arabien og de øvrige sunni- muslimske golfstater på den arabiske halvø har til gengæld understøttet den sunni-dominerede centralregering i Yemens hovedstad, Sanaá, med milliarder af dollars.

Og som den velanskrevne amerikanske analytiker Bruce Riedel bemærker, så er der rapporter om, at sauderne opmuntrer sunni-stammerne i Yemen til at bekrige shiaerne.

»Det er en gammel saudisk taktik,« understreger Bruce Riedel.

En magtfuld milits, der repræsenterer Yemens shiamuslimske mindretal og går under navnet Houthi, tog kontrol med hovedstaden tilbage i september sidste år. Den tvang præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi til at danne en ny regering bestående af teknokrater, og i de seneste dage er krisen eskaleret.

Præsident Hadi er gået af – eller han er blevet tvunget fra posten, som hans rådgiver udlægger det – og nu befinder Yemen sig i et farligt magttomrum, som kun synes at gavne den tredje spiller i det komplicerede opgør om magten i Yemen: Terrororganisationen al-Qaeda, der netop i Yemen står stærkere end noget andet sted i verden.

Syden vil løsrive sig

Al-Qaeda trives allerbedst i kaos og i fejlslagne stater, og hvis Yemen ikke allerede er en sådan stat, er landet godt på vej.

Yemen er et af de fattigste og mindst udviklede i Mellemøsten, og Saudi-Arabien og de andre rige golfstater indefrøs allerede det meste af den økonomiske støtte, da Houthi-bevægelsen for godt fire måneder siden satte sig på hovedstaden.

Som en yderligere sprængladning har yemenitterne i den sydlige del af landet omkring den vigtige havneby Aden nu fået endnu mere mod på at løsrive sig.

»Det næste skridt kan meget vel komme i Aden,« skriver Bruce Riedel i det mellemøstlige netmedie Al-Monitor.

»Syd har aldrig brudt sig om unionen med nord. Sydyemen er sunnimuslimsk og bevægelsen, der kæmper for løsrivelse, er vokset siden 2011. Sauderne støttede sydens opstand mod Saleh (Yemens daværende præsident, red.) med våben og penge. Riyadh kan igen foretrække en løsrivelse,« fastslår den amerikanske ekspert.

Panderynker i Vesten

Uden for regionen følger regeringerne i USA og Europa på afstand dramaet med dybe panderynker. Først og fremmest af frygt for, at Yemen nu skal blive et endnu bedre sted for al-Qaeda, end det er i forvejen.

Principielt burde USA og Europa indefryse den økonomiske bistand til Yemen, fordi der nu har været et statskup. På den anden side vil en sådan embargo jo kun skubbe Yemen endnu tættere på den økonomiske afgrund og dermed gøde jorden for et endnu stærkere al-Qaeda.

Samtidig skal de vestlige regeringer finde ud af, hvor de vil placere sig i den stedfortræderkrig mellem Iran og Saudi-Arabien, som Yemen nu ligger jord til.

Måske er der ikke noget at sige til, at politikerne i både den amrikanske hovedstad, Washington, og i de europæiske hovedstæder i de seneste par dage været bemærkelsesværdigt tavse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.