Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Føreren af bilen brugt i Barcelona-angreb meldes blandt dræbte gerningsmænd

Moussa Oukabir, som har været eftersøgt efter angreb, er blandt de fem, som blev skudt af politiet i Cambrils, skriver medier.

Den hovedmistænkte efter varevognsangrebet i Barcelona, Moussa Oukabir, er blevet identificeret som en af de mænd, der blev dræbt af politiet i byen Cambrils.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

I alt blev fem dræbt af politiet i Cambrils natten til fredag. Det skete, efter at de i en hvid Audi påkørte en række personer i den catalonske kystby.

Tidligere på fredagen udsendte politiet en efterlysning af den 17-årige Moussa Oukabir, som man mener, kørte varevognen i den spanske storby Barcelona.

Ifølge AP bekræfter et dokument, som er blevet valideret af en fra det spanske politis fagforening, identiteten på fire af de dræbte.

Der skulle være tale om Moussa Oukabir, Said Aallaa, Mohamed Hychami og Younes Abouyaaqoub.

Fire personer er fortsat eftersøgt i forbindelse med de to angreb i Barcelona og Cambrils.

De fire personer er i alderen 17, 18, 22 og 24 år. En af dem er af marokkansk oprindelse.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der citerer den spanske avis La Vanguardia.

Artiklen fortsætter under billedet:

Et billede gjort tilgængeligt af spansk politi viser Moussa Oukabir, der mistænkes for at have siddet ved rattet i den varevogn, der torsdag pløjede mange mennesker ned på La Rambla i Barcelona.
Et billede gjort tilgængeligt af spansk politi viser Moussa Oukabir, der mistænkes for at have siddet ved rattet i den varevogn, der torsdag pløjede mange mennesker ned på La Rambla i Barcelona.

Tre af de mistænkte bor i byen Ripoli, der ligger omkring 100 kilometer fra Barcelona. Den fjerde mistænkte er fra Ribes de Freser, der også ligger i Catalonien.

En kilde i politiet tilføjer til AFP, at antallet af eftersøgte kan stige.

Fire personer - tre marokkanere og en spanier - er i forvejen anholdt. Tre af dem i Ripoll.

I alt har 14 personer mistet livet i de to angreb. Og omkring 130 er kvæstede - heriblandt to danskere.

13 døde i Barcelona, og en kvinde døde i Cambrils.

De to dødelige angreb i den spanske region havde været planlagt i længere tid, oplyste politiet fredag.

Det er sket med udgangspunkt i den spanske by Alcanar, der ligger syd for Barcelona.

I Alcanar skete desuden en eksplosion onsdag, som politiet forbinder med de to angreb torsdag og natten til fredag. En døde, og flere blev såret.

Eksplosionen var formentlig med til at forpurre et endnu større angreb.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.