Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Født med gener fra far, mor og donor

Storbritannien kan blive det første land i verden, hvor kunstig befrugtning vil give nyfødte gener fra tre forældre. Teknikken kan forhindre barnet i at arve såkaldte mitokondrie-sygdomme fra moren.

Den britiske regering mener, at det nyfødte barn kun skal have en mor og en far, mens donoren skal være anonym. Foto: Andy Rain/EPA
Den britiske regering mener, at det nyfødte barn kun skal have en mor og en far, mens donoren skal være anonym. Foto: Andy Rain/EPA

LONDON: Verdens første baby med gener fra både en far, en mor og en kvindelig donor kan blive født i Storbritannien i 2016. Den avancerede form for kunstig befrugtning er blevet udviklet af britiske forskere, men har hidtil været forbudt at overføre til forsøg på mennesker.

Nu ønsker den britiske regering at gøre muligheden tilgængelig for forældre, hvor en defekt mindre del af morens DNA kan resultere i overførsel af alvorlige sygdomme til den nyfødte. Sidste skridt inden den endelige politiske beslutning i det britiske Over- og Underhus blev taget onsdag, hvor regeringen fremlagde de mulige rammer for befrugtningsteknikken, som nu skal drøftes politisk.

Debatten om det kontroversielle skridt har stået på i længere tid. Modstanderne mener, at det er en unødvendig og farlig udvidelse af de gængse teknikker for kunstig befrugtning.

Tilhængerne mener derimod, at den nye forskning kan udrydde sygdomme og fjerne forældres angst for at overføre de såkaldte mitokondrie-sygdomme med en defekt cellestruktur, der kan resultere i en række handicap.

»Regeringen har gennemført en omfattende og gennemsigtig proces i denne parlamentsperiode for at undersøge befolkningens accept af mitokondrie-donationer inklusiv forskningsresultater for sikkerhed og effektivitet for de nye teknikker,« lød en erklæring fra juniorminister Jane Ellison med ansvar for området i sundhedsministeriet.

»Tiden er nu inde til at give parlamentet muligheden for at overveje og stemme om disse regulativer.«

Venteliste med kvinder der gerne vil deltage

Ifølge britisk presse er regeringens intention at få lovgivningen på plads inden parlamentsvalget i maj. Det vil kræve en parlamentsdebat og afstemning tidligt i det nye år. Hvis politikerne vedtager forslaget, kan man gå i gang med den nye proces for kunstig befrugtning i oktober.

Forskere på Newcastle University har udviklet den ene af to mulige teknikker til behandlingen og har allerede en venteliste med kvinder, som gerne vil deltage i de første forsøg.

Mitokondrie-sygdomme er en defekt del af cellen uden om kernen i det, man populært kalder cellernes »kraftværker«. Sygdommen rammer cirka en ud af 6.000 og kan blandt andet påvirke nerver, muskulatur, organer og føre til autisme eller til, at man bliver blind eller døv.

Med den nye forskning kan man bevare cellekernen i kvindens æg med langt størstedelen af DNAet, mens en donor leverer sundt mitokondrie-DNA, det såkaldte mtDNA. Herfra får de nyfødte kun omkring 0,1 procent af deres gener, men det vil betyde, at et barn vil danne sit DNA fra tre forskellige personer.

I det fremlagte regelsæt er der lagt op til streng kontrol med behandlingen, der på forhånd vil kræve en særlig lægefaglig vurdering om den konkrete risiko for at overføre handicap eller alvorlige sygdomme.

Fertilitetsklinikker skal have en særlig tilladelse for at udføre indgrebet, og donoren må ikke være slægtning til barnet. Samtidig vil regeringen holde fast i, at der kun er en far og mor. Donoren skal være anonym, og barnet har ingen ret til informationer om hende.

Ifølge BBC vil reglerne betyde, at omkring ti briter kan komme i betragtning til behandlingen hvert år.

»Lægevidenskab i sin værste form«

Kritikerne tvivler på, at regeringen kan trække en skillelinje, når behandlingen først er på banen. The Telegraph citerer David King, direktør for Human Genetics Alert, for, at »det er high-tech lægevidenskab i sin værste og mest unødvendige form«:

»Forskerne er ved at krydse den afgørende etiske linje, som vil åbne døren for designerbabyer.«

King påpeger desuden, at man allerede er gået langt med kunstig befrugtning, og at en donors hele æg er en bedre løsning.

»Der findes allerede sikre og pålidelige måder at undgå disse sygdomstilfælde på, så hvorfor skal man sætte barnets helbred på spil, bare for at moren kan blive genetisk relateret til det?«

Netop derfor, siger Victoria Holliday til BBC.Hendes datter, Jessica, blev født med en variant af sygdommen, der gør, at hun skal have mad gennem en slange. Hun ved ikke, om datteren vil overleve, men med den nye teknik er hun klar til at forsøge at få flere børn.

»Det er ikke fair, hvis der er en videnskabelig teknik til stede, der kunne forhindre dette i at ske i fremtiden, hvis vi så ikke benytter den,« siger Victoria Holliday.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.