Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fodboldfan hyldet efter nævekamp med terrorister: »Jeg tog et par skridt frem og sagde: Fuck jer, jeg er Millwall!«

Roy Larner blev otte gange ramt af terroristernes knive, da han under angrebet i London med de bare næver forsøgte at stoppe dem.

Efterforskere ude foran Borough Market i timerne efter angrebet, hvor otte personer blev dræbt, da tre gerningsmænd først kørte ind i forbipasserende på London Bridge, inden de gik ind i Borough Market og angreb tilfældige med knive.
Efterforskere ude foran Borough Market i timerne efter angrebet, hvor otte personer blev dræbt, da tre gerningsmænd først kørte ind i forbipasserende på London Bridge, inden de gik ind i Borough Market og angreb tilfældige med knive.

Den 47-årige brite og fodboldfan Roy Larner hyldes i disse dage verden over for sin heltemodige indsats i forbindelse med terrorangrebet, der sent lørdag ramte London Bridge og Borough Market i Storbritanniens hovedstad, London.

Roy Larner opholdt sig på restauranten The Black & Blue i Borough Market, da de tre terrorister angreb. I stedet for at flygte som restaurantens øvrige gæster, gik den 47-årige familiefar til angreb på de tre mænd med de bare næver. Derved reddede han angiveligt liv, idet han så at sige købte værdifulde sekunder, så andre kunne nå at flygte.

»Jeg tog et par skridt frem mod dem og sagde: »Fuck jer, jeg er Millwall« (fodboldfan fra klubben Millwall, red.). Så begyndte de at angribe mig,« forklarer han til The Independent.

Millwall er en fodboldklub, fra det sydøstlige London, der netop er rykket op i næstbedste række, og som er kendt for sine særdeles hårdhændede tilhængere. Under sloganet »Ingen kan lide os, og vi er ligeglade«, har flere tilhængere således jævnligt været involveret i fodboldvold.

Med Roy Larners heltemodige indsats har fodboldklubbens tilhængere så også fået en positiv fortælling.

Venner opfordrer til løbetræning

Under den ulige kamp mod terroristerne, der alle var bevæbnet med store knive, pådrog Roy Larner sig i alt otte knivstik – blandt andet et alvorligt knivstik i halsen. Han har derfor i flere dage været indlagt på intensivafdelingen på St. Thomas' Hospital i London, men er nu i bedring.

På billeder på sociale medier kan man se Roy Larner i en hospitalsseng, og at han med adskillige sting er blevet syet fra venstre øre og ned langs halsen.

Roy Larner er fotograferet i sygesengen med et magasin, der bærer overskriften »Lær at løbe« – en humoristisk reference fra en ven til, at Roy Larner skal lære at flygte i stedet for at blive og tage kampen op.

Roy Larner har på sociale medier fået tilnavnet »Lion of London Bridge« (»Løven fra London Bridge«, red.) som følge af den heltemodige indsats og med henvisning til Millwalls’ kælenavn, »løverne«.

Han er blevet indstillet til at modtage en George Cross-medalje som hyldest for sin indsats. Indsamlingen har i skrivende stund 12.310 underskrivere online.

Under angrebet kørte tre gerningsmænd ind i forbipasserende på London Bridge, inden de i Borough Market angreb tilfældige med knive. Otte blev dræbt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.