Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fodbold-EM kan blive gidsel i fransk arbejdskamp

Strejkekaos truer EM i fodbold, hvis hverken Frankrigs regering eller fagforeninger bøjer af i udmattelseskampen om ny arbejdsmarkedsreform.

En passager er på vej til sin destination på Gare de Lyon-stationen, samme dag som de statsansatte togansatte indledte deres bebudede strejke. Togstrejken forventes at nå sin fulde effekt blot en uge inden, EM i fodbold begynder. Foto: Kenzo Tribouillard
En passager er på vej til sin destination på Gare de Lyon-stationen, samme dag som de statsansatte togansatte indledte deres bebudede strejke. Togstrejken forventes at nå sin fulde effekt blot en uge inden, EM i fodbold begynder. Foto: Kenzo Tribouillard

BARCELONA: Kun omkring halvdelen af de franske mellem- og langdistancetog kørte onsdag på førstedagen af en tidsubestemt strejke blandt medarbejderne i det statslige jernbaneselskab SNCF. Torsdag kommer turen til transportsystemet i hovedstads­regionen. I weekenden har lufthavns­arbejdernes organisationer bebudet arbejdsnedlæggelser. De får efter al sandsynlighed selskab af piloterne i Air France, som mandag stemte for at indlede en strejke. Og sådan kunne man blive ved.

Protester in crescendo

Ni dage før EM i fodbold går i gang, må kontinentets fornemste turnering ikke blot afvikles under enorme sikkerhedsforanstaltninger pga. truslen om terror. Værtslandet risikerer også at blive lammet som konsekvens af den efterhånden fire måneder lange udmattelseskrig mellem præsident François Hollandes socialistiske regering og dele af landets fagbevægelse om en lov, der liberaliserer forholdene på Frankrigs stramt regulerede arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedsreformen udløste, da den blev præsenteret midt i februar, omgående voldsomme protester. Især paragraffer, der gør det lettere at afskedige fastansatte samt at indgå decentrale aftaler om arbejdstiden, vakte vrede både hos foreningerne og i dele af regeringspartiet.

Kort efter at demonstrationer 9. marts havde samlet op mod 400.000 deltagere, gik regeringen ganske vist med til at fjerne eller udvande nogle af lovens mest kontroversielle punkter. Men det stoppede ikke protesterne, der sidst på måneden førte til dannelsen af den Occupy-inspirerede bevægelse Nuit Debout -  Oppe hele natten.

Da regeringen i begyndelsen af maj valgte at vedtage reformen pr. dekret af frygt for ikke at kunne samle det nødvendige flertal i Nationalforsamlingen, tog strejkebølgen for alvor fart. Først med blokader mod olie­raffinaderier og arbejdsnedlæggelser i atomkraftindustrien, hvorfra aktionerne har bredt sig til den kollektive transport.

Præsident Hollande havde tilsyneladende regnet med, at luften af sig selv ville gå ud af protesterne. Sådan er det mildest talt ikke gået. I stedet truer balladen nu med at sætte pletter på Frankrigs omdømme, mens hele kontinentets opmærksomhed er rettet mod landet i forbindelse med EM-turneringen.

Politi på overarbejde

Præsidenten, der ifølge en menings­måling offentliggjort i går vækker mistillid hos 72 procent af franskmændene, nægter imidlertid at bøje sig af frygt for at miste den sidste rest af sin troværdighed. Reformen står ikke til yderligere forhandling, heller ikke den omstridte paragraf om decentrale aftaler, forsikrede han forleden.

Ifølge Le Monde skulle den mest krigeriske af fagforeningerne, CGT, være klar til at slå en aftale af for at afslutte konflikten, inden bolden begynder at rulle. Men avisen konstaterer også, at parterne står meget langt fra hinanden. Og lykkes det ikke at blive enig, kommer fransk politi for alvor på overarbejde, når der skal holdes øje med såvel mulige terrorister som – på et andet niveau – strejkevagter og demonstranter. Foruden deltagerlandenes hooligans.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.