Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN's topdiplomater besøger Rohingya-flygtninge i Bangladesh

Et udsendt hold fra FN's Sikkerhedsråd besøger flygtninge i ingenmandsland ved Myanmars grænse.

Rohingya-flygtninge med plakater, der er skrevet til udsendte repræsentanter for FN's Sikkerhedsråd, som søndag besøgte et ingenmandsland ved grænsen mellem Bangladesh og Myanmar. Scanpix/Sam Jahan
Rohingya-flygtninge med plakater, der er skrevet til udsendte repræsentanter for FN's Sikkerhedsråd, som søndag besøgte et ingenmandsland ved grænsen mellem Bangladesh og Myanmar. Scanpix/Sam Jahan

Repræsentanter for FN's Sikkerhedsråd besøgte søndag Rohingya-flygtninge i et ingenmandsland ved grænsen mellem Bangladesh og Myanmar. Besøget sker på et tidspunkt, hvor FN skal finde frem til en reaktion på en af verdens værste flygtningekriser.

Myanmar har været udsat for intenst internationalt pres, siden styret indledte en militær kampagne i august. Over 700.000 af de muslimske Rohingyaer er flygtet over grænsen til nabolandet Bangladesh.

Flygtningene har aflagt gruopvækkende vidneudsagn. De hævder blandt andet, at Myanmars sikkerhedsstyrker sammen med lokale bander har myrdet, voldtaget og plyndret.

Sikkerhedsrådets repræsentanter skal efter besøgene hos flygtningene videre til møder med Myanmars civile leder, Aung San Suu Kyi. Hun er blevet fordømt i Vesten for ikke at have forsvaret Rohingyaerne.

Holdet fra FN-hovedkvarteret i New York omfatter 26 diplomater fra 15 lande,

Sikkerhedsrådet opfordrer indtrængende Myanmar til at lade Rohingyaerne vende hjem. Myndighederne opfordres samtidig til at gribe ind over for den chikane og undertrykkelse, som det statsløse muslimske mindretal har været udsat for i det overvejende buddhistiske Myanmar.

Bangladeshs flygtningekommissær, Mohammad Abul Kalam, siger, at FN-holdet først besøgte flygtningelejren Konarpara camp. Her har 6000 flygtninge søgt tilflugt.

Derefter tog delegationen videre mod flygtningelejren Kutupalong.

Myanmar siger, at sikkerhedsstyrkernes operationer har været vendt mod ekstremister fra det muslimske mindretal. Myanmar afviser beskyldningerne om vilkårlige drab og voldtægter.

Parlamentet i Myanmar valgte Win Myint som landets præsident den 28. marts i år. Det skete, efter at Htin Kyaw var trådt tilbage som præsident ugen før efter meldinger om problemer med helbredet.

Win Myint er som sin forgænger en trofast støtte af nobelpristageren Aung San Suu Kyi. Hun er landets de facto-leder, men kan ikke selv blive præsident. Det skyldes en paragraf i Myanmars forfatning, der forhindrer hende i at indtage landets øverste embede.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.