Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FNs sanktionspolitik er gennemhullet

USA kæmper en hård kamp med sanktioner mod Nordkorea, som bliver omgjort den ene gang efter den anden. Senest i sagen om FNs underafdeling for udvikling af patenter, der har hjulpet Nordkorea med udvikling af nervegas.

Generaldirektør for WIPO Francis Gurry overlever sandsynligvis skandalen i WIPO. Arkivfoto: REUTERS/ Denis Balibouse
Generaldirektør for WIPO Francis Gurry overlever sandsynligvis skandalen i WIPO. Arkivfoto: REUTERS/ Denis Balibouse

Sig ordet nervegas. Og sig ordet Nordkorea, og alle alarmklokker burde bimle.

Men ikke i FNs underafdeling for udvikling af patenter. Afdelingen i Genève med forkortelsen WIPO har i mere end to år givet gode råd til Nordkorea om den bedste vej til at udvikle og patentere en kemisk forbindelse, der kan udvikles til en nervegas, uden at informere FNs sikkerhedsråd.

Nordkorea har foretaget flere atomprøvesprængninger, siden ansøgningen løb ind i Geneve. Regimet har testet missiler, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har truet med at rette et atomangreb mod USA.

Alt dette er forbigået WIPOs opmærksomhed. Eller er det?

For folk, der kender FN-systemet, er det ikke nogen overraskelse, at en FN-afdeling har hjulpet nordkoreanerne med at udvikle patentet til et stof, der kan bruges i et masseødelæggelsesvåben.

I WIPOs afdeling i Genève, hvor man yder finansiel og videnskabelig støtte til patent­udvikling til medlemsnationerne, har man ment, at det var helt normalt, at Nordkorea ønskede den kemiske forbindelse, der går under navnet »sodium cyanid«.

Den kan udvikles til nervegassen Tabun, og den står på listen over stoffer, det er forbudt at eksportere til Nordkorea.

Men den kan også bruges til at udvinde metaller mere effektivt fra f.eks. guldårer. Og så er man ovre i en anden mere fredelig brug af stofferne.

Men uanset om man opfatter det som en uskyldig kemisk forbindelse, eller om hensigten er mere dødbringende, undrer det, at ingen har orienteret FNs sanktionslande om sagen.

For hvem køber den fredelige forklaring, når det drejer sig om Nordkorea?

Meget få.

Men i WIPO siger en talsmand, at der ikke var grund til at alarmere nogen. For proceduren er helt normal: Hvis et medlemsland ønsker hjælp til udvikling af et produkt til en patentansøgning, så får man det.

WIPO skal stramme op

Den amerikanske TV-kanal Fox News har gravet i historien.

Det viser sig, at sanktionerne ofte er forfattet på en sådan måde, at hvis man vil omgå dem, kan det lade sig gøre. Det viser Kinas støtte til Nordkorea, hvor størstedelen af det, kineserne sender til Nordkorea, går under navnet humanitær bistand.

Derudover er der ifølge Fox News i nogle af FNs afdelinger en arbejdskultur, der hylder en blanding af inkompetence, magtfuldkommenhed og korruption.

Det sidste har flere af FNs generalsekretærer forsøgt at slippe af med.

Generaldirektøren for WIPO Francis Gurry er også en person, som er omstridt.

I 2008, da han var vicegeneralsekretær i WIPO, blev der iværksat en undersøgelse af medarbejdernes DNA for at finde ud af, hvem der stod bag »smædeskriverier« mod Gurry. En intern undersøgelse kunne dog ikke direkte forbinde ham til de pågældende undersøgelser på medarbejdernes kontorer.

Den store skandale kom i 2012, da WIPO sendte avancerede computere til både Iran og Nordkorea.

Gurry forsvarede sig med, at computeren blot var en videreudvikling af dem, de to lande havde i forvejen.

Men FN konkluderede, at man som en FN-organisation ikke kan ignorere sanktioner. WIPO skulle stramme op på procedurerne.

Kan Gurry overleve den nye skandale? Sandsynligvis.

For ganske vist er der et helt anderledes fokus på Nordkorea end tidligere, men der er også huller i sanktionssystemet, som gør, at man skal være ekstra opmærksom.

Men sagen har ikke gjort den amerikanske præsident, Donald Trump, venligere stemt over for FN.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.