Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN: Skræmmende stor vandmangel i konfliktområder

Har verdenssamfundet viljen, kan det sikre rent vand til alle, mener ekspert og FN's Børnefond.

Har verdenssamfundet viljen, kan det sikre rent vand til alle, mener ekspert og FN's Børnefond.
Har verdenssamfundet viljen, kan det sikre rent vand til alle, mener ekspert og FN's Børnefond.

Over 180 millioner mennesker i konfliktzoner mangler adgang til rent drikkevand.

Det oplyser FN's Børnefond (Unicef), som understreger, at der er et alvorligt problem med vandforsyninger, der bliver udset som mål for angreb i krige.

Steen M. Andersen, generalsekretær i Unicef Danmark, siger:

»Det er et skræmmende stort tal, som baserer sig på relativt få kriseramte lande. Det betyder, at situationen dér er frygtelig,« siger han.

Blandt de værst ramte lande er Syrien, Yemen, Sydsudan og det nordlige Nigeria. Tilsammen er omkring 30 millioner mennesker ifølge Unicef i akut mangel på rent drikkevand i disse områder.

Flere af landene har oplevet direkte angreb på vandforsyningen som en del af de konflikter, der raser.

Mangel på rent vand og dårlige sanitære forhold baner vejen for potentielt dødelige sygdomme som kolera, og det gør civilbefolkningen ekstra sårbar, forklarer Steen M. Andersen.

»De krigsførende parter skal helt klart forstå, at et direkte angreb på vandforsyningen er meget ødelæggende. Den type af angreb er faktisk på vej mod krigsforbrydelser,« siger han.

Et af FN's verdensmål for bæredygtighed er at sikre rent vand til alle mennesker inden 2030.

I lyset af de nye tal for vandmangel, kan det lyde som et overambitiøst mål, men generalsekretæren, understreger, at flere og flere får adgang til rent vand.

»Det går den rigtige vej, men det går bare ikke hurtigt nok,« siger Steen M. Andersen og fortsætter.

»Vi skal have de krigsførende parter på banen og også verdenssamfundet,« siger han.

Helle Munk Ravnborg, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), er enig i, at verdenssamfundet kunne gøre noget ved problemet, hvis viljen var der.

»Det er bestemt inden for det økonomiske råderum at skaffe rent drikkevand til alle. Det handler om viljen til at gøre det,« siger hun.

Fra 27. til 31. august løber World Water Week af stablen i Stockholm, hvor der bliver sat fokus på problemer med vand verden over.

»Hvis man ser på, hvor mange gange, der har været afholdt Water Week, så er det klart, at ugen i sig selv ikke er nok til afhjælpe problemerne,« siger Helle Munk Ravnborg og fortsætter.

»Men World Water Week sætter fokus på problematikken og er med til at samle praktikere og politikere, så vi kommer målet om at sikre rent drikkevand til alle en lille smule nærmere,« siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.