Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN-rapport: Iran brød forbud mod våbeneksport til Yemen

Verdens største humanitære krise fortsætter i Yemen, hvor både Iran og Saud-Arabien kritiseres af FN.

En dreng med en bog i hånden efter et luftangreb nær Saada i Yemen. FN kalder krigen i Yemen for verdens største humanitære krise. Reuters/Naif Rahma
En dreng med en bog i hånden efter et luftangreb nær Saada i Yemen. FN kalder krigen i Yemen for verdens største humanitære krise. Reuters/Naif Rahma

New York. Iran har brudt et internationalt forbud mod våbeneksport til Yemen ved ikke at standse tilførslen af militært udstyr til houthi-oprørerne i det borgerkrigshærgede land, fastslår en ny FN-rapport.

FN-eksperter siger, at Iran direkte eller indirekte har givet missiler og droner til den shiamuslimske oprørsbevægelse i Yemen.

Rapporten kritiserer samtidig oprørerne - og også den saudiarabisk-ledede koalition, som bekæmper dem - for angreb på civile.

Konflikten i det forarmede Yemen opfattes af mange som en stedfortræderkrig mellem Iran og Saudi-Arabien.

»Efter næsten tre års krig eksisterer Yemen praktisk talt ikke længere som en stat. Krigen har skabt dyb elendighed blandt landets 28 millioner indbyggere,« står der i rapporten.

Over 10.000 civile er blevet dræbt under kampe og luftangreb. Over syv millioner lever på kanten af hungersnød, og over 19 millioner ved ikke, hvordan de skal få deres næste måltid.

Landets sundhedssystem er brudt sammen, og en million mennesker er berørt af en koleraepidemi.

Kampene i landet har været præget af stillingskrig i op mod et år.

Koalitionen under Saudi-Arabiens ledelse greb ind i konflikten i 2015. Det skete, efter at houthierne - som er shiamuslimer - erobrede hovedstaden Sanaa, og Yemens ekspræsident Ali Abdullah Saleh flygtede til Saudi-Arabien.

Saudiaraberne, der er sunnimuslimer, beskylder deres ærkefjende, shiamuslimske Iran, for at støtte houthierne.

Yemens ekspræsident Ali Abdullah Saleh blev dræbt i begyndelsen af december. Saleh skiftede overraskende side og sluttede sig til houthierne, som han under sit tre årtier lange styre selv havde kæmpet flere krige med.

Dog gik han imod houthierne igen, kort før han blev dræbt.

FN har kaldt krigen i Yemen for verdens største humanitære krise.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.