Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN og Rusland satser på nye Syrien-forhandlinger i juli

To separate tiltag skal samle syriske repræsentanter til nye forhandlinger. To døgns våbenhvile indledt i syd.

En soldat fra Den Frie Syriske Hær taler over radioen i byen Deraa i det sydlige Syrien, hvor hæren har erklæret 48 timers våbenhvile lørdag. Reuters/Alaa Al-faqir
En soldat fra Den Frie Syriske Hær taler over radioen i byen Deraa i det sydlige Syrien, hvor hæren har erklæret 48 timers våbenhvile lørdag. Reuters/Alaa Al-faqir

FN vil indkalde Syriens regering og opposition til en ny runde fredsforhandlinger.

Det skal ske i Genève i Schweiz 10. juli, meddeler FN's særlige udsending i Syrien, Staffan de Mistura.

Også Rusland håber at få parterne til forhandlingsbordet få dage inden. Russerne håber at kunne mødes i Kasakhstans hovedstad, Astana, 4.-5. juli.

Siden fredsforhandlingerne blev genoptaget sidste år, har der været flere forhandlingsrunder i FN-regi mellem repræsentanter for Syriens opposition og regering.

Men det har ikke ført til de store resultater.

Sideløbende med FN-forhandlingerne har Rusland siden januar holdt møder i Astana.

Seks års blodig konflikt i Syrien har foreløbig kostet flere hundredtusinder livet og sendt omkring 11 millioner syrere på flugt fra deres hjem.

I maj fik Iran, Rusland og Tyrkiet parterne med på en aftale om at oprette fire zoner, hvor kampene skulle nedtrappes.

Siden da er voldshandlingerne dæmpet markant i disse zoner, men til gengæld er de forværret i andre områder, herunder den sydlige by Deraa.

Lørdag meddeler den syriske hær, at den vil indstille kamphandlingerne i 48 timer i byen.

Det sker for at støtte "tiltag for forsoning", hedder det i en meddelelse, der er viderebragt af det statslige syriske nyhedsbureau Sana.

Våbenhvilen trådte i kraft ved middag lørdag. Efter tre timer oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der overvåger situationen i landet, at der er en markant nedgang i kampe og beskydninger i byen.

Men der falder stadig bomber i dele af byen, siger organisationen, der har til huse i Storbritannien.

- Der sker brud, og vi stoler ikke på regeringens intentioner, siger en talsmand for Den Frie Syriske Hær.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.