Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN nedjusterer flygtninge-estimat markant i Europa

FN vurderer, at 248.000 flygtninge vil ankomme fra Grækenland og Tyrkiet til Europa i år mod en million før.

FN nedjusterer sit estimat over antallet af flygtninge, der i år kommer til Europa via Tyrkiet og Grækenland, fra en million til 248.000. Scanpix/Dimitar Dilkoff
FN nedjusterer sit estimat over antallet af flygtninge, der i år kommer til Europa via Tyrkiet og Grækenland, fra en million til 248.000. Scanpix/Dimitar Dilkoff

FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) nedjusterer voldsomt sit estimat over antallet af flygtninge, der i år kommer til Europa via Tyrkiet og Grækenland.

Organisationen skønner nu, at der i løbet af 2016 vil ankomme 248.000 flygtninge via det østlige Middelhav til Europa mod op mod en million i begyndelsen af året.

Tallet omfatter ifølge UNHCR de 156.000 flygtninge, der allerede er ankommet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

På et topmøde i marts blev EU og Tyrkiet enige om en aftale, der blandt andet betyder, at Tyrkiet tager imod afviste asylansøgere fra Grækenland, mod at EU genhuser op til 72.000 syrere fra lejre i Tyrkiet.

I samme måned blev migrantruten over Balkan lukket. Indtil da var flygtninge og migranter sejlet fra Tyrkiet til små græske øer, hvorfra de havde taget turen op gennem Balkan og ind i det øvrige Europa.

Røde Kors oplyste i begyndelsen af juni, at lukningen af Balkan-ruten har betydet, at migranterne i stigende grad er vendt tilbage til en tidligere benyttet rute over Middelhavet fra Libyen til Italien.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.