Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN: Massefjernelse af tyrkiske dommere er alarmerende

Uafhængige observatører skal have adgang til de fængsler, hvor tusindvis af tilbageholdte sidder, mener FN.

Massefjernelsen af dommere i Tyrkiet er alarmerende.

Det mener FN's menneskerettighedschef, Zeid Ra'ad al-Hussein.

- Dommere skal kunne arbejde uden restriktioner eller trusler, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig opfordrer FN-chefen til, at uafhængige observatører fra FN eller en ngo får adgang til de fængsler, hvor de mange tusinde der er tilbageholdt, sidder. Det samme skal gælde for de tilbageholdtes advokater og pårørende.

Mandag oplyste den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim, at de tyrkiske myndigheder indtil videre har tilbageholdt 7543 personer.

Det er sket på grund af formodede forbindelser til kupforsøget mod præsident Recep Tayyip Erdogan og hans regering natten til lørdag.

Det gælder blandt andet 6038 soldater, 100 betjente, 755 dommere og anklagere og 650 civile, oplyste premierministeren ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere end 2745 dommere og anklagere over hele landet er beordret anholdt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.