Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN indrømmer fejl i filippinsk nødhjælpsindsats

Mens verdens lande griber til lommerne for at hjælpe ofrene for tyfonen på Filippinerne, erkender FN, at organisationen ikke har handlet hurtigt nok.

En lille pige kigger op efter at have modtaget kiks fra FN.
En lille pige kigger op efter at have modtaget kiks fra FN.

FILIPPINERNE: Netop som det enorme hangarskib fra USA »George Washington« med en besætning på 5.000 mand har kastet anker ud for den katastroferamte by Tacloban, indrømmer FN ikke at have handlet hurtigt nok for at hjælpe de mange stadig mere desperate overlevende efter tyfonen Haiyan.

FNs humanitære chef, Valerie Amos, fortæller, at omfanget af katastrofen og logistiske udfordringer har betydet, at nogle steder her seks dage efter, tyfonen ramte, fortsat er uden hjælp.

»Jeg håber meget, at situationen vil ændre sig betydeligt i løbet af de næste 48 timer. Jeg føler, vi har svigtet folk,« siger hun torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Samtidig opfordrer FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, det internationale samfund til at komme den filippinske befolkning til undsætning.

»De viser stort mod og ukuelighed, men de har brug for vores hjælp, og de har brug for den nu,« siger han.

Efter massiv kritik for dets første kontantbidrag på 100.000 dollar har Kina nu doneret yderligere 1,6 millioner dollar til nødhjælpsindsatsen i form af blandt andet tæpper og telte.

En bred vifte af lande i Stillehavsområdet og Europa har desuden doneret transportfly, helikoptere, skibe og læger, ligesom Australien har øget sin samlede støtte til 28 millioner dollar, svarende til godt 155 millioner danske kroner.

Torsdag meddelte Storbritannien, at dets største flådefartøj, »HMS Illustrious« er på vej til Filippinerne, og at den britiske støtte nu har passeret 20 millioner pund, svarende til godt 178 millioner kroner.

Det amerikanske hangarskib »George Washington« vil ifølge BBC med et slag tredoble helikopter-kapaciteten og dermed styrke mulighederne for at få transporteret mad, vand og medicin ud til de mange ofre.

Samtidig opfordrer præsident Barack Obama amerikanerne til at grave dybt i lommerne og andre lande til at forhøje deres støtte.

»Venskabet mellem vores to lande (Filippinerne og USA, red.) er stærkt, og når vores venner er i knibe, hjælper Amerika,« siger præsidenten i en erklæring ifølge AFP.

Den danske regering besluttede tidligere på ugen at øge støtten til nødhjælpsarbejdet i Filippinerne med 20 millioner kroner, så Danmark nu i alt giver 42,5 millioner kroner, idet der allerede er givet bidrag fra humanitære organisationer, Beredskabsstyrelsen og via FNs katastrofefond.

Ifølge FN er der brug for 1,7 milliarder kroner.

TV: Mor føder baby i Filippinsk evakueringscenter

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.