Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN gør pizzabagning til en del af verdens kulturarv

Italiens landbrugsminister jubler over, at pizzaer fra Napoli er sat på Unescos liste over verdens kulturarv.

Italiens kulturminister, Dario Franceschini, sammen med forventningsfulde pizzabagere i Napoli onsdag. Torsdag kom så beskeden, at de er havnet på Unescos liste over verdens kulturarv. Scanpix/Tiziana Fabi
Italiens kulturminister, Dario Franceschini, sammen med forventningsfulde pizzabagere i Napoli onsdag. Torsdag kom så beskeden, at de er havnet på Unescos liste over verdens kulturarv. Scanpix/Tiziana Fabi

Seoul. FN's kulturorganisation (Unesco) har sat Napolis pizzabagere på listen over verdens kulturarv.

Det er sket på et møde i Unescos komité for verdens kulturarv, som finder sted i Sydkorea.

Der er i Napolis tilfælde tale om Unescos særlige liste over ikke-håndgribelig kulturarv.

Det er blandt andet den teknik, der bruges til at lave en pizzabund, der nu anerkendes af FN.

Det kendes på italiensk som pizzaiuolo. Altså måden, hvor man med hænder og fingre får pizzadejen til at flyve rundt i luften og til sidst få sin runde form.

Unesco reagerer, efter to millioner mennesker har sat deres navn på en underskriftindsamling for at støtte og anerkende pizzabagerne i Napoli.

Det fortæller Sergio Miccu, der leder Sammenslutningen af Pizzaiuolo i Napoli.

Underskrifterne sad også noget løst, efter pizzabagerne lovede at belønne dem, hvis FN ville sætte dem på kulturarvlisten.

- Vi vil uddele gratis pizzaer i gaderne, lovede Miccu, inden det stod klart, hvad Unescos komité var kommet frem til på sit møde.

- Sejr, lyder det fra fra Italiens landbrugsminister, Maurizio Martina.

- Det er endnu et skridt til at beskytte Italiens arv inden for mad og vin, mener han.

Pizzaiuolo handler ikke kun om, hvordan dejen bliver drejet rundt i luften og iltet. Det omfatter også sange og historiefortælling, mens pizzaen bliver til.

34 lande havde søgt Unesco om at komme på listen over ikke håndgribelige kulturarvsfænomener. Listen blev skabt i 2003 for at kunne yde finansiel eller teknisk støtte til lande, de har besvær med at beskytte deres traditioner.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.