Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN-generalsekretær: EU må holde verden ansvarlig for klimaet

Der er brug for et samlet EU i FN, der kan lede dialog om migration og klima, lyder det fra António Guterres.

Der er brug for et samlet EU i FN, der kan lede dialog om migration og klima, lyder det fra António Guterres.
Der er brug for et samlet EU i FN, der kan lede dialog om migration og klima, lyder det fra António Guterres.

På listen over verdensomspændende konflikter, der er støt stigende i disse år, er der brug for et EU til at agere førerhund og holde verden fast i kampen mod blandt andet klimaforandringerne.

Sådan siger FN's generalsekretær, António Guterres, der onsdag taler til medlemmerne af EU-Parlamentet, der er samlet i Strasbourg.

»I denne samling er det vigtigt at slå fast, at klimaforandringerne er hovedårsagen til konflikter.«

»Hvis nogle regeringer tvivler på det, må de andre lande gå sammen og sikre, at de lever op til Paris-aftalen,« lyder det fra Guterres.

I sin tale til parlamentet opridser han en række globale udfordringer, som EU må være med til at løse.

»Et stærk og forenet EU er nødvendigt for et stærkt FN,« lyder det fra Guterres.

Der er tale om et stigende antal forbundne konflikter i verden, der foregår mellem militære og religiøse grupper, lyder det fra Guterres.

I sin tale adresserede han både flygtningekrisen, EU's rolle når det kommer til at implementere mål for bæredygtighed og situationen i Syrien.

Særligt når det kommer til de mange flygtninge og migranter, mener Guterres også, at EU må gå forrest.

»EU's skal engageres i en stærk dialog om sikker og ordentlig migration.«

»Folk skal kunne bo i deres egne lande og leve med værdighed. Migration skal være et valg og ikke en nødvendighed,« siger han og kommer med en appel.

»Vi skal slå hårdere ned på menneskesmuglere, der i mine øjne er de værste kriminelle.«

Det er første gang, at Guterres taler til parlamentet.

Den 68-årige politiker, som var premierminister i Portugal indtil 2002, overtog posten i FN fra Ban Ki-moon 1. januar i år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.