Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN frygter koleradød spreder sig i Yemen efter 34 dødsfald

Tarmsygdommen kolera kan sprede sig og komme ud af kontrol i Yemen, frygter FN og Læger uden Grænser.

»Der har været 34 kolerarelaterede dødsfald. 2022 tilfælde af akut diarre i ni provinser - heriblandt Sanaa - i perioden fra 27. april til 7. maj,« siger en WHO-medarbejder om situationen i Yemen. Reuters/Khaled Abdullah
»Der har været 34 kolerarelaterede dødsfald. 2022 tilfælde af akut diarre i ni provinser - heriblandt Sanaa - i perioden fra 27. april til 7. maj,« siger en WHO-medarbejder om situationen i Yemen. Reuters/Khaled Abdullah

Et udbrud af kolera i Yemen bekymrer Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som konstaterer, at 34 mennesker har mistet livet de seneste uger.

Flere end 2000 har symptomer på sygdommen, siger en medarbejder i FN-organet.

Frygten går på, at udbruddet af den smitsomme mavetarmsygdom kommer helt ud af kontrol, i et land hvor hospitaler er blevet bombet under den igangværende krig.

»Der har været 34 kolerarelaterede dødsfald. 2022 tilfælde af akut diarre i ni provinser - heriblandt Sanaa - i perioden fra 27. april til 7. maj,« siger en WHO-medarbejder til det franske nyhedsbureau AFP.

Læger uden Grænser (MSF) oplyser, at organisationen siden 30. marts har behandlet flere end 780 personer, som var smittet med kolera.

»Vi er meget bekymrede over, om sygdommen vil sprede sig og komme ud af kontrol,« siger Shinjiro Murata, som leder MSF i Yemen.

Læger uden Grænser fortæller, at smittede ofte må rejse langt for at få behandling, og det kan være vanskeligt at bevæge sig rundt i det konfliktramte land.

Sundhedsministeriet meddeler, at der i hovedstaden Sanaa er konstateret 310 tilfælde af sygdomssmitte, der mistænkes at være kolera.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.