Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN frygter diplomatisk strid får følger for Syrien-fred

Generalsekretær Ban Ki-moon kalder udviklingen dybt bekymrende i samtale med saudiarabisk minister.

Bruddet på de diplomatiske bånd mellem Iran og Saudi-Arabien er »dybt bekymrende«, siger FN's generalsekretær, Ban Ki-moon,
Bruddet på de diplomatiske bånd mellem Iran og Saudi-Arabien er »dybt bekymrende«, siger FN's generalsekretær, Ban Ki-moon,

Riyadh: Den tilspidsede konflikt mellem Saudi-Arabien og Iran, som har afbrudt de diplomatiske forbindelser, kan få konsekvenser for fredsprocessen i Syrien, lyder meldingen fra FN.

Bruddet på de diplomatiske bånd til Iran er "dybt bekymrende", siger FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, til den saudiarabiske udenrigsminister ifølge sin talsmand, skriver Reuters.

Saudi-Arabien smed søndag Irans ambassadør ud af landet, og efterfølgende har også Bahrain afbrudt forbindelserne til det shiitiske styre i Iran.

Konflikten mellem de to lande, som er gamle fjender, steg til nye højder, da Saudi-Arabien eksekverede en dødsdom over en højtstående shiitisk sheik, Nimr al-Nimr, i forbindelse med en massehenrettelse i Riyadh lørdag.

Den skriftkloge shiamuslim var kendt for at være kritisk over for styret i det olierige land, hvor den kongelige Saud-familie træffer alle beslutninger.

Det førte til, at Saudi-Arabiens ambassade i Teheran blev stormet, og Irans religiøse leder lovede en "guddommelig straf" over landet.

FN's særlige udsending for Syrien, Staffan de Mistura, er mandag rejst til den saudiarabiske hovedstad i et forsøg på at dæmpe konflikten mellem de to lande.

Iran støtter Syriens præsident, Bashar al-Assad, mens det sunnitiske Saudi-Arabien ønsker Assad fjernet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.