Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN: Forhandlinger om Syrien går hurtigere end ventet

Aftale om frigivelse af syriske fanger er faldet næsten på plads, siger FN's særlige udsending til Syrien.

FN's særlige udsending til Syrien, Staffan de Mistura, hylder torsdag en ny plan om oprettelse af sikre zoner i Syrien. Han siger, at en aftale om frigivelse af syriske fanger er faldet næsten på plads.

- Forhandlinger er gået langt hurtigere end ventet, siger diplomaten.

Rusland udtrykker samtidig "forsigtig optimisme" omkring udviklingen i Syrien.

Lederen af FN's humanitære indsatsstyrke i Syrien, Jan Egeland, siger, at der er masser af rapporter om færre kampe og færre luftangreb i Syrien.

- Der kommer stadig kun omkring én nødhjælpskolonne frem hver uge, siger han.

- Men Rusland og Tyrkiet og Iran har i dag forsikret os, at de vil arbejde åbent og fremadrettet for at få ført denne aftale ud i livet, siger Egeland.

Andre diplomater siger, at FN stadig har "en million spørgsmål" omkring Syrien-aftalen, som i sidste uge blev indgået af Rusland, Tyrkiet og Iran.

- Vi har tusindvis af bekymringer, men jeg tror ikke, at vi har den luksus, som nogen har, hvad angår en fjern kynisme og blot sige, at det vil slå fejl. Vi har stærkt brug for, at dette lykkes, siger Egeland.

I de sikre zoner, skal civile kunne være i fred for krigshandlinger.

Aftalen om sikre zoner i Syrien i seks måneder indebærer et stop for alle kampe - også luftangreb, fremgår det af dokumenter.

USA er ikke en del af aftalen, der blev indgået under et møde i Kasakhstans hovedstad, Astana. Men dokumentet er blevet offentliggjort, mens der har været nære kontakter mellem USA og Rusland.

Præsident Donald Trump var fuld af optimisme, da han onsdag havde haft et møde i Washington med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Syrien var et centralt emne under deres 40 minutter lange møde.

- Jeg tror, at vi kommer til at gøre det godt med hensyn til Syrien. Jeg tror, at der vil ske noget. Det er rigtig, rigtig, rigtig positivt, sagde Trump.

Millioner er drevet på flugt internt i Syrien, og millioner er flygtet fra landet, hvor krigen har hærget siden foråret 2011.

Under mødet sagde Trump, at Rusland bør "tøjle" den syriske præsident, Bashar al-Assad.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.