Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN: Flygtningelejre for rohingyaer mangler massiv hjælp

Rohingyaer flygter til overfyldte interimistiske lejre i Myanmar. Her mangler der massiv hjælp, siger FN.

Rohingyaer flygter til overfyldte interimistiske lejre i Myanmar. Her mangler der massiv hjælp, siger FN.
Rohingyaer flygter til overfyldte interimistiske lejre i Myanmar. Her mangler der massiv hjælp, siger FN.

Det stigende antal rohingya-muslimer, der flygter fra Myanmar til Bangladesh, får FN til at advare om, at nødhjælpsorganisationer skal opprioritere deres indsats.

Hjælpen skal øges »massivt«, siger en højtstående FN embedsmand til Reuters.

Beskeden kommer samtidig med, at FN har optrappet sin fødevarehjælp til Coxs Bazar distriktet i Bangladesh, hvor rohingyaerne opholder sig i overfyldte interimistiske lejre.

Det oplyser FN's Verdensfødevareprogram (WTP) i en pressemeddelelse.

FN vurderer, at 313.000 mennesker har krydset grænsen til Bangladesh, og at tallet kan stige til 400.000 i den kommende tid.

Rohingya-muslimerne er et muslimsk mindretal i det overvejende buddhistiske Myanmar. FN siger, at de er udsat for massiv undertrykkelse af styret i Myanmar.

De betragtes som illegale indvandrere, selv om de har boet i landet i flere generationer. De har ikke ret til at få statsborgerskab i landet.

Voldelige uroligheder i Myanmar har sat gang i masseudvandringen til Bangladesh. De begyndte, da rohingya -oprørsgruppen Arakan Rohingya Salvation Army (Arsa) angreb politi og militær.

Det fik militæret til at lancere en modoffensiv, som det selv kalder »en rydningsoperation«.

FN's menneskerettighedschef, Zeid Ra'ad al-Hussein har kaldt operationen et »skoleeksempel på etnisk udrensning«.

Han har anklaget Myanmar for«et systematisk angreb« mod den muslimske minoritet.

FN's fødevareprogram efterspørger mindst 92 millioner kroner for at kunne optrappe indsatsen i lejrene og sikre sikkerheden i de næste fire måneder.

Danmark har bidraget med 20 millioner kroner til fødevareprogrammets indsats i Bangladesh samt med 6,2 millioner kroner til FNs Flygtningehøjkommissariatet (UNHCR), der arbejder på begge sider af grænsen mellem Bangladesh og Myanmar.

Samtidig har Danmark bidraget til at sikre en aftale, der betyder, at Røde Kors kan få adgang til Rakhine-delstaten i Myanmar, hvor størstedelen af rohingya-muslimerne lever.

Myanmar ledes af modtager af Nobels fredspris, Aung San Suu Kyi, hvis officielle titel er statsrådgiver. Hun er blevet stærkt kritiseret internationalt for militærets hårde kurs over for rohingyaerne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.