Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN: Færre bliver smittet med ebola

FN: Antallet af nye ebolasmittede falder overalt i Vestafrika. Det kunne FNs særlige ebola-udsending, David Nabarro, fortælle torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Det, vi har håbet på og arbejdet for, sker nu overalt,« sagde David Nabarro i et interview med Reuters.

Han turde dog ikke komme med et bud på, hvornår sygdommen kan være endelig udryddet.

Ebolaudbruddet har været det værste nogensinde, og omkring 21.200 mennesker er blevet smittet. De værst ramte lande er Liberia, Sierra Leone og Guinea.

Liberias regering sagde tidligere torsdag, at landet kunne være fri for ebolavirus inden udgangen af næste måned, hvis tilfældene af nye smittede fortsætter med at falde. Landet har kun haft 10 nye ebolatilfælde siden 12. januar.

Det er ifølge David Nabarro »et helt utroligt fald«.

Flere end 3.500 ud af de 8.400 personer, som er døde af ebola, var fra Liberia.

BNB/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.