Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN: De tre seneste år er de varmeste nogensinde

2016 forbliver det hidtil varmeste år, der nogensinde er målt som følge af varmeeffekten fra El Niño.

De seneste tre år har været de varmeste, der nogensinde er målt.
De seneste tre år har været de varmeste, der nogensinde er målt.

De tre seneste år var de varmeste, som nogensinde er blevet målt, konstaterer Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, med henvisning til globale data, som understreger den dramatiske opvarmning af planeten.

»Data fra fem af verdens førende internationale vejrtjenester viser, at 2015, 2016 og 2017 er blevet bekræftet som de tre varmeste år i alle de år, hvor der er foretaget målinger,« lyder det fra WMO.

Organisationen tilføjer, at 2016 forbliver det hidtil varmeste, der nogensinde er målt som følge af varmeeffekten fra vejrfænomenet El Niño,

»2017 var det varmeste år uden El Niño. Det var en anelse varmere end 2015.«

Verdens lande blev ved klimatopmødet i Bonn i november enige om i 2018 at gøre status over indsatsen for at begrænse udledning af fossile brændstoffer.

De skal undersøge, hvor meget mere der skal gøres, for at man overholder de grænser for udledning, der blev skrevet ned i Parisaftalen fra 2015.

Trods afsluttende uenigheder bragte forhandlingerne på COP 23 verden et lille stykke nærmere målet om at begrænse den globale opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader.

Man siger, at der er tale om en El Niño, hvis vandets temperatur i Stillehavet bliver 0,6 grader varmere end normalt. En kraftig El Niño opstår ved vandtemperaturer på to-tre grader højere end normalt.

Tilbage i 1997 og 1998 var der en voldsom en af slagsen. Den medførte naturkatastrofer flere steder på Jorden. Tørke i Asien og Australien, ødelæggende oversvømmelser i det østlige og centrale Afrika.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.